KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

124

BOLIG- OG BYGGEFORHOLD 1955 dannet grundlaget for den betydningsfulde økonom iske støtte fra statens side, som var af afgørende betydning for byggeriet under og efter krigen. Hovedlovene blev suppleret m ed m indre ændringslove i de fleste af de øvrige år og i 1941 og 1953 m ed m idlertidige love, der yderligere gav særregler for støtte til saneringsbyggeri. Byggeomkostningerne steg væsentligt straks ved krigens begyndelse, så­ ledes var det københavnske byggeindex fra 108 den 1. ja n u a r 1939 steget til 128 den 1. jan u a r 1940 og til 150 den 1. ja n u a r 1941, og der krævedes derfor offentlig hjæ lp for at byggeriet ikke skulle gå i stå. Mens ku n 20 pct. af de lejligheder, der blev færdige i K øbenhavn i fem året 1 9 3 6 -1 9 4 0 havde offent­ lig støtte eller var op fø rt af stat eller kommune, gjaldt dette ca. 80 pct. af lejlighederne i hvert af de følgende 3 femår. Byggestøttelovgivningen indledtes under den første verdenskrig for at af­ hjælpe bolignøden ved at støtte opførelsen af gode, m indre boliger for den m indrebem idlede del af befolkningen, m en ved loven i 1938 og ved æ nd rin ­ gerne i begyndelsen af 1940 ’erne blev byggestøttelovgivningen i hø jere grad motiveret m ed dens beskæftigelsesstimulerende virkninger. D et væsentligste i byggestøttelovene var den direk te støtte til opførelsen af alm indelige beboelseshuse. A llerede ved loven i 1933 var m an gået over til at yde statslån som 3. p rio ritet uden ku rstab ved at udbetale lånet kon tan t. R en ten var den samme, som staten selv kunn e låne til, så der var snarere tale om statsgaranti for lån et end egentlig statsstøtte. M an lagde for det sociale byggeris vedkomm ende vægt på, at de m idler, der frem tidig blev indvundet ved afdrag p å p rio riteter eller på lignende m åde, sikredes for det frem tidige nybyggeri eller anvendtes til m odernisering, idet det som betingelse for at yde statslån forlangtes, at de sociale selskaber indføjede dertil sigtende be­ stemmelser i deres vedtægter. T il p rivate bygherrer blev efter 1938-loven kun ydet lån til parcelhuse. D a hu slejen efter loven om huslejestop af 30. oktober 1939 næsten ikke steg i de før 1939 opførte lejligheder, sam tidig m ed at de stæ rkt stigende byggepriser nødvendiggjorde en øget husleje i nybyggeriet, blev det nødvendigt at støtte dette økonom isk. D erfo r udvidedes statsstøtten, dels ved at den også blev givet til p riv a t etagebyggeri, dels ved at m an fo r­ højede den p rocen t af byggeudgiften som kunne dækkes af statslånet sam t de foranstående kredit- og hypotekforeningslån, dels (og vigtigst) ved at man nedsatte den effektive rente af statslånene, så den blev væsentlig m indre end den rente, som staten selv kunne låne til. Herved ydedes et direk te årlig t til­ skud til byggeriet. Lånegrænsen lå i alm indelighed 10 pct. højere, såfrem t komm unen ydede garanti for lånet, og den højeste lånegrænse blev 97 pct. til sociale bolig­ selskaber med denne garanti. D er er derfor fra 1940 til 1955 kun op fø rt nogle enkelte større boligforetagender, der af forskellige grunde kun h a r fået stats­ lån uden kommunegaranti. Om fanget af byggeriet med komm unegaran teret statslån i de fem ten år