KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

110

BOLIG- OG BYGGEFORHOLD en væsentlig del er dog samlet på det gamle banegårdsterræn. Der fuldførtes her henved 100.000 m2 etageareal i de femten år, herunder de tre bygnin­ ger, der blev genopført efter Shellhusbombardementet. Af de øvrige byg­ ninger, der næsten alle er opført i de sidste fem år, er de største Statsanstaltens bygning og »Buen« m. v. ved Frihedsstøtten på henholdsvis ca. 20.000 m2 etageareal og ca. 25.000 m2 etageareal. Af de 45.000 m2 etageareal, som Danmarks tekniske højskoles nye kompleks på Østervold omfatter i 1955, er en trediedel opført i de sidste femten år, og de nye kontor- og værksteds­ bygninger, der er opført i Borgergade i slutningen af krigen, er på ialt hen­ ved 40.000 m2 etageareal. Blandt andre nyopførte bygninger er udvidelser af Magasin du Nord og Gutenberghus, genopførelsen af Ø .K.’s bygning efter schalburgtagen og af Panoptikonbygningen efter branden, den amerikanske ambassade på Østerbrogade, forskellige bygninger for Burmeister & Wain i Strandgade og på Refshaleøen, hvor der bl. a. er opført en 5.000 m2 stor administrationsbygning. Endelig må nævnes 4 nye hoteller: »Østerport« (Dan­ marks længste hotel), »Europa« (Danmarks højeste hotel), »Codan« ved Kvæsthusbroen og »Richmond« på det gamle banegårdsterræn. Adskillige bygninger var under opførelse ved slutningen af 1955, bl. a. Bikubens byg­ ning på hjørnet af Nørrevold og Nørregade, udvidelsen af Daells Varehus i Krystalgade og af Berlingske Tidendes hus i Gammel Mønt, hotel »Mercur« m. m. på det gamle banegårdsterræn, Tivolis koncertsal og det 10.000 m2 store 10-etages værkstedshus i Syndergårdsgade ved Kalvebod Brygge. På Østerbro opførtes godt halvdelen af de 6 -700 nye lejligheder under krigen og hertil kommer to specielle beboelsesbygninger på Strandboulevar­ den: Nordisk studenterkollegium, der åbnedes i 1941 med godt 150 lejlig­ heder og værelser og Mødrehjælpens kollektivhus for enlige mødre, hvis 60 lejligheder toges i brug i 1954. Boligbyggeriet ligger først og fremmest ved Strandboulevarden og erhvervsbyggeriet i og ved frihavnen, men iøvrigt er der spredt byggeri over hele bydelen, hvor der har været ledige grunde eller mulighed for tilvækst ved ombygning af ældre store lejligheder. Af andet byggeri kan særlig nævnes Svanemølleværket, der blev taget i brug i 1953, en bygningskolos på over 20.000 m2 etageareal. Endvidere er bl. a. opført flere store pakhuse i Frihavnen. Det brogede billede, som Østerbros byggeri udviser, kan passende under­ streges ved at nævne den kæmpefodboldtribune, der i 1955 blev taget i brug i Idrætsparken, og som fra siden ligner en kæmpes åbne gebis. På det indre Nørrebro, d. v. s. inden for Jagtvejen, blev kun opført ca. 100 lejligheder, hvoraf over en trediedel var ombyggede lejligheder. I årene 1940 til 1955 har der derimod været et livligt institutionsbyggeri, som - med en enkelt undtagelse - for alt det større byggeris vedkommende var offentlige institutioner langs Nørre Allé eller Blegdamsvej. Knap halvdelen af det nye institutionsbyggeri på det indre Nørrebro blev færdigt under krigen og godt halvdelen mellem 1950 og 1955. Det er i

Made with