KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

BOLIG- OG BYGGEFORHOLD

I 1940 var København bedre rustet til at imødekomme befolkningens boligbehov end i 1914. Byggeriet i femåret 1936-40 havde tilført byen 30.000 nye boliger, og i efteråret 1940 optaltes 5.300 ledige lejligheder. I femåret forud for den første verdenskrig var de tilsvarende tal 6.500 og ca. 1.800 lejligheder. Overfor det samlede udbud af ledige og nyopførte lejligheder, 20.000 under sidste krig og 11.000 under den første verdenskrig, stod en befolknings­ forøgelse under sidste krig på 30.000, eller en stigning på 4 pct. mod en for­ øgelse under den første verdenskrig på ca. 60.000 eller en stigning på 12 pct. For hver 10.000 personers befolkningstilvækst var der således under sidste krig ca. 6.500 lejligheder til disposition mod under den første krig ca. 1.800 lejligheder. Selv om lejlighedsefterspørgslen ikke direkte afhænger af det sam­ lede folketal, er de anførte tal dog et tydeligt udtryk for forskellen i vanskelig­ hederne under de to krige. I 10-året efter krigenes afslutning ændrer billedet sig. Der blev i Køben­ havns kommune fra 1920 til 1929 opført 37.000 lejligheder mod kun 14.000 fra 1946 til 1955. Denne udvikling hænger sammen med, at befolknings- og lejlighedstilvæksten i de senere år først og fremmest er sket i hovedstadens om­ egnskommuner; af de 200.000 personer som hovedstaden og de 19 omegns­ kommuner voksede med i årene 1945-55 boede kun de 20.000 eller 10 pct. i selve Københavns kommune. Der forekom ikke i København i 1940’erne det tilspidsede bolignøds­ problem, man kendte fra den første verdenskrig. Antallet af husvilde familier, som fik anvist bolig af kommunen, steg ganske vist fra 130 i 1940 til et mak­ simum på 250 i 1945, men i 1923 havde man været oppe på over 2.200 hus­ vilde familier. Det blev heller ikke som under og efter den første krig nødven­ digt at indkvartere byens husvilde i skolebygningerne. De eneste egentlige midlertidige huse, der blev opført i anledning af manglen på boliger i 1940’erne var de 200 svenske træhuse, som kommunen købte, efter at de havde været anvendt til indkvartering af tyske flygtninge. I 1940 var Københavns kommunes samlede areal 7.380 ha, i 1955 var det steget til 8.210 ha. Forøgelsen skyldtes først og fremmest de 700 ha af ind­ dæmningerne i Kalvebod strand, som tilfaldt Københavns kommune, og af det øvrige areal kan ca. 40 ha henføres til grænseændringer (i og omkring Utter- slev mose), medens resten er opfyldninger i havnen og langs Amager Strandvej.