KøbenhavnsKommune_1940-1955 (2)

8 8 BEFOLKNINGSFORHOLD Ved sammenligninger af de smitsomme sygdommes hyppighed nu og tidligere må det iøvrigt erindres, at statistikken bygger på de sygdomstil­ fælde, der af lægerne indberettes til stadslægen, således at en forbedret organisation af medicinalstatistikken og navnlig en stigende tilbøjelighed hos befolkningen til at søge læge også i relativt milde sygdomstilfælde, i sig selv vil føre til en stigning i antallet af anmeldte tilfælde, selv om ved­ kommende sygdoms virkelige hyppighed er uforandret. Dette forhold må formentlig betragtes som i det mindste medvirkende årsag til, at hyppigheden af visse børnesygdomme (røde hunde, skoldkopper og kighoste) omkring 1940 steg til betydeligt over det hidtidige niveau og fortsat er større end før krigen, i øvrigt som tidligere med epidemiagtig optræden i enkelte år. Noget lignende gælder influenza og halsbetændelse. Fælles for de her nævnte sygdomme er, at de nu kan bekæmpes så effektivt - hvorved navnlig komplikationer i højere grad end tidligere kan forhindres - at de trods den konstaterede større hyppighed næsten er forsvundet som dødsårsager. En særlig stilling indtager den katarrhalske lungebetændelse, idet an­ tallet af anmeldte tilfælde, som tog stærkt til i årene efter 1940, har fortsat stigningen med uformindsket styrke i efterkrigsårene. Denne sygdom er særlig hyppig blandt gamle mennesker, og det ligger derfor nær at antage, at en væsentlig årsag til dens vækst er den ændrede aldersfordeling, hvorved de gamle er kommet til at udgøre en større del af befolkningen. Også for lungebetændelsens vedkommende er dødeligheden faldet stærkt; mens der i 30erne registreredes 2 0 -30 dødsfald pr. 100 anmeldte tilfælde, er man i de sidste år nået ned på kun 3 dødsfald pr. 100 tilfælde. I de sidste krigsår var der tilløb til en epidemi af tyfus og paratyfus, som blev bragt til landet af tyske soldater og især af flygtningene. Efter at man i 1945 havde vaccineret de tyske flygtninge, fik man imidlertid syg­ dommen under kontrol, og i 1947 var det årlige antal tilfælde blandt Kø­ benhavns befolkning tilbage på førkrigsniveauet. I de senere år har der op­ trådt en halv snes tilfælde årlig af disse sygdomme, hovedsagelig hjembragt af personer, der er blevet smittet i udlandet. Krigstiden bragte en meget stærk stigning i kønssygdommenes udbre­ delse. Disse sygdomme havde været i tilbagegang i 30erne, og man var kommet ned på ca. 4000 tilfælde af gonorrhé og 300 tilfælde af syfilis årlig. Stigningen begyndte kort tid efter besættelsen, og maksimum nåedes i 1945 med næsten 11.000 tilfælde af gonorrhé og 2000 af syfilis. Derefter aftog hyppigheden igen, og i 1950 nåede man ned under førkrigsniveauet. Nedgangen er fortsat for syfilis, hvorimod der efter 1950 igen har været en mindre stigning i forekomsten af gonorrhé, af hvilken der både i 1954 og 1955 forekom over 4000 nye tilfælde. I årene før krigen var man begyndt at vaccinere børn mod difteri, hvilket havde medført et kraftigt fald i hyppigheden af denne sygdom. I 1944-45