KøbenhavnsKommunalforfatning_1840

K øbenhavns K omm unalforfatning af 1840 59 i Salen skulde følge. Heller ikke h e r kom m an ind p a a det rigspolitiske Fo rfatn in g ssp ø rg sm aal.1) E jendomm elig fo r F o rhan d ling e rn e er den bemæ rkel­ sesværdige Kendsgærning, a t k u n et forsvindende F aatal a f Fo rsam lingen s Medlemmer, d erib land t ku n een P ro ­ vin srepræ sentant, tog Del i dem. D iskussionen førtes næ ­ sten udelukkende mellem den kongelige Komm issarius paa Regeringens Vegne og O rdføreren, Algreen-Ussing, paa Oppositionens. Af Hovedstadens Delegerede tog — bo rtset fra P. G. Bang — k u n Garverm ester L ind sto rff og Ju stitsraad , H ø jesteretsadvokat P. G. S alicath2) O rdet af egen Drift, m edens Ussing i den afslu ttende Holmgang a f sit Hæ r­ følge yderligere kald te Grosserer P ræ torius, K ap tajn, Bog­ ho lder H. H. H erfo rth , Mechanicus H en rik Garnst og K ap­ tajn, B rygger A. H. B jerre til H jæ lp .3) Ikke helt ud en G rund saae K ancellideputeret Michael Lange senere i denne paafald end e Passivitet fra F o rsam ­ lingens Side et Ind icium for, a t Interessen fo r de fore- slaaede R eform er i Københavns Kommunestyre m aaske var k n ap saa udb red t, kn ap saa dybtgaaende, som »Be­ vægelsespartiet« til S tadighed ud ra ab te fra Tagene.4) Som en enlig S ekund an t fo r A. S. Ø rsted mødte en Provinsbo, E ta tsra ad , Borgmester J. A. S tenfeldt (1783-— 1858), D eputeret fo r Helsingør, pa a Municipalvæsenets Om raade baade som Teoretiker og som P ra k tik e r S tæn­ 1 ) Omvendt ved Købstadkommunalloven, se Hans Jensen I, S. 398 ff. 2) P. G. H. L. Salicath (1794—1864); jfr. D. B. L., 1. Udg., XIV (1900), S. 573—74. 3) Hans Henrik Herforth (1793—1883), Fattigdirektør 1841, Med­ lem af B. R. 1840—46. — Henrik Gamst (1788—1861), Klokkestøber, Medlem af de 32 Mænd 1830—40, af B. R. 1840—46. — Anders Hansen Bjerre (1798—1864), Medlem af de 32 Mænd 1835—-40, af B. R. 1840—64. 4) Langes Votum 17/3 1839, »Bilag«.