KøbenhavnsKommunalforfatning_1840

34 Flemm ing D ahl E fter at den kongelige Komm issarius, G en eralp roku rø r og Ivancellideputeret Anders Sandøe Ø rsted, i en k r a f t­ fu ld og bevæget Tale havde henvend t sig til sine »højæ r­ værdige Medborgere, Kongens og Fæ d relandets tro Mænd«1) — af S tænderne besvaret m ed en Tak- og Hy ldestadresse til F red e rik V I2) — frem lagde h a n Uge­ dagen efter til Fo rsam lingen s Overvejelse et U dkast til en Anordn ing angaaende Købstædernes økonom iske Be­ styrelse, h e rfra dog und tag et København. Sam tidig b e ­ budede han , a t Kongen i en senere Sam ling vilde lade forelægge U dkast til lignende K omm unalano rdn inger for Hovedstaden og L and d istrik te rn e til S tændernes B etænk­ n ing .3) H erm ed havde Komm issarius til en viss Grad tag et B rø­ det ud af M unden p a a de københavnske Deputerede, 12 i Tallet, som siden deres Valg 17.—24. November det foregaaende Aar flere Gange m ed h in an d en havde d rø ftet Spø rgsm aalet om en ny K omm unalfo rfatn ing fo r Hoved­ staden. Gennem »Fædrelandet«s Spalter var deres T an k e r og Øn sker n a a e t ud til videre Kredse, som delvis var vundet fo r »Bevægelsespartiet«s Krav om liberale R eform er i By­ sty ret.4) S tøttet til S tæ nderano rdn ingen s §§ 5 og 6 , af hvilke 4) Noget vel summarisk fastslaar P. Munch: »Gennemgaar man Rækken af Skønliteraturens og Teologiens berømte Mænd, saa træf­ fer man dem i denne Tid lige saa sikkert i de konservative Rækker, som man finder Videnskabsmændene i de liberale« (»1830—48«, S. 51). At f. Eks. baade Heiberg og Hertz, Sibbern og Søren Kierke- gaard, Mynster og Grundtvig (dengang!) var konservative, er sik­ kert, medens derimod H. N. Clausen var liberal. Udtalelsen bliver væsentlig rigtigere, hvis Ordet »Videnskabsmændene« ombyttes med »Naturforskerne«, men er dog ikke fuldt korrekt. !) St. T. 1835—36, Sp. 1—13. 2) Sst., Sp. 17—24. 3) Sp. 33—34.