KøbenhavnsKommunalforfatning_1840

32 Flemm ing Dahl m et Næ ringsdrivende, der va r an satte til Næ ringsafgift af en viss Størrelse, og 2k af R ep ræ sen tan terne sku lde — i Overensstemm else m ed Fo rho ldene i P rø jsen — b estaa af G rundejere.1) E n Række næ rm ere Bestemmelser, f. Eks. a f Borger- rep ræ sen tan te rnes Antal i de enkelte Byer og af de sted­ lige Censussatser, blev h en lag t til specielle »Regulati­ ver«.2) Endv idere fik By raad ene Valgret til forskellige særlige Komm issioner. Deres M edvirkning udkrævedes i alle Køb­ stadens finansielle og økonom iske Fo rho ld , hvorim od hv e rk en B o rg errep ræ sen tan terne eller M ag istraten i Kon­ flik ttilfæ lde havde Magt til a t føre deres Vilje igennem ; Am tm anden blev h e r den afgørende F a k to r.3) I Spørgs- m aalet 0111 den endelige Myndighed over Stædernes Bud­ get og Regnskab fik D an ske Kancelli det sidste O rd; til dette Kollegium blev i det Hele Overbestyrelsen fo r Køb­ stad komm un e rn e h en lag t.4) P a a F o ro rdn ing en af 24. O k tober 1837 havde S tæn­ derne øvet en væsentlig Indflydelse, der i hø j Grad havde væ ret Ø rsted til H jæ lp i h an s endelige Udarbejdelse af Loven. Ogsaa p a a den københavn ske K omm unalano rdn ing kom S tæ nderfo rsam lingen i Roskilde, som der h e r alene kund e være Tale om, til at sætte sit Præg. Allerede un d e r Sam ­ lingen 1835—36, da m a n fæ rd igbehandlede K øbstad­ loven, skulde Østifternes S tænder fo r første Gang tage Stilling til Hovedstadens egne Ønsker i Kommunalsagen.

1) §§ 4 og 7, sst., S. 886 og 890. 2) §§ 2 og 27, sst., S. 885 f. og 917 f. 3) § 17, sst., S. 898 ff. 4) §§ 20—26, sst., S. 905 ff.