KøbenhavnsKommunaleSkolevæsen_1932-35

67

3) En Malersvend paatager sig at limfarve et Væ­ relse, der er 5,4 m langt, 3,84 m bredt og 3 m højt, for 25 Øre pr. nr. Hvor meget faar han for Arbejdet, naar Døre og Vinduer, der ikke limfar­ ves, udgør Vo af Vægfladen? 4) En Mand indsætter den 1. Februar i en Bank 350 Kr., den 1. April 225 Kr. og den 1. Maj 675 Kr. Hvor meget kan han hæve i Rente den 1 . Juli, naar Bankrenten er 3R> pCt. p. a.? 8. N o rm a lk la sse . Piger- Regning II. Til vor Søndagsmiddag, bestaaende af Svinemør­ brad med Kartoffelmos og russisk Pandekage, hav­ de Moder til 4 Personer beregnet: I. 550 g Mørbrad à 2,30 Kr. — 45 g Margarine à 1,10 Kr. — 30 g Hvedemel à 30 Øre — 700 g Kar­ tofler à 15 Øre (alle Priser pr. kg) — 2 dl Mælk à 24 Øre pr. Liter — Salt, Peber og Kulør, ialt 5 Øre. II. 100 g Elvedemel — 3 dl Mælk — 100 g Marga­ rine til samme Pris som foran nævnt. 15 g Sukker à 32 Øre pr. kg, 4 Æg à 6 Øre, 125 g Syltetøj à 1,20 Kr. pr. kg. a) Hvor meget koster denne Middag? Naar en Hverdagsmiddag kun maa koste 4/5 af en Søndagsmiddag, hvor stor bliver da b) Udgiften til Middagsmad en Uge igennem? c) Naar vi i en Uge foruden Familiens 4 Med­ lemmer har 2 Gæster til Middag hver Dag. hvor stor bliver saa Udgiften til Middagsmad i den Uge? 7. N o rm a lk la sse . Diktat. Min ældste Broder har nu staaet i Snedkerlære i 3 Aar. Hans Mester siger, at han uden Tvivl vil blive en dygtig Haandværker. da han er praktisk, flittig og energisk. Ved Afslutningen i Fjor paa Tek­ nisk Skole fik han tildelt Flidspræmie. Sidste Vin- terhalvaar gik han til Tysk paa de kommunale Af­ tenkursus, og han vil fortsætte næste Aar. Naar han faar udlært, vil han gerne en Tur til Tyskland. Han haaber paa, at Arbejdsforholdene bliver normale til den Tid. I Øjeblikket har næsten hvert Land lukket for Tilgang af udenlandsk Arbejdskraft.

7. N o rm a lk la sse . Bogopgave. Vore Skoves Historie.

En stor Del af Europa er dækket med Skov, i alt omtrent en Trediedel. I Tyskland og Norge er Fjer­ dedelen af Landet skovklædt, i Finland og Sverige henimod Halvdelen. Vort Fædreland er et af Euro­ pas skovfattigste Lande, idet næppe en Tolvtedel af det er Skov. Men saadan har det ikke været altid. I Oldtiden var mindst de tre Fjerdedele af Danmark dækket med mægtige Fyrre- og Egeskove, hvori der var rigeligt med Vildt, der sammen med Havets Dyr tjente til Føde for de forholdsvis faa Mennesker. I Bronce- og Jernalderen tog Befolkningen hurtig til. Menneskene kunde ikke leve af Jagt alene, og de havde nu Redskaber til at rydde Skoven med. For Økse og Ild faldt store Skovstrækninger og gav Plads for Agerland. Landsbyer voksede op, og alle­ rede paa Gorm den Gamles Tid var disse omgivet af Korn- og Græsmarker. Endnu var Danmark dog et skovrigt Land, og der var Overflod af Træ, men Befolkningen var blevet vant til at ødsle med dette Materiale, og i de følgende Aarhundreder formind­ skedes Skovarealet Aar efter Aar. De mange Træer, der fældedes, blev først og frem­ mest brugt til Brænde, som man anvendte til Op­ varmning, til Brygning og Bagning. Alene til Kon­ gens Slot i København medgik der paa Frederik den Femtes Tid over 7000 Læs aarlig, og flere Herre- gaarde brugte henimod 500 Læs. Men ogsaa til at udsmelte Jern af Myremalm, til at koge Salt af Hav­ vandet og til at brænde Sten og Kalk brugte man Masser af Brænde. Meget brugtes ogsaa til Gavntræ. Til næsten al Husbygning anvendtes der Tømmer, og den danske Flaade har gennem Tiderne slugt en stor Del af vore Skove. Alene til et enkelt Krigsskib medgik ca. 2000 Egetræer. Saaledes blev Danmarks Skove udplyndret gen­ nem Aarhundreder, og ingen sørgede for at plante nye Træer til Erstatning for de borthuggede. Ja, end ikke de selvsaaede Planter fik Lov til at vokse i Fred. Det var dengang almindeligt, at Heste, Køer og Svin gik løse i Skovene og bjergede Føden paa egen LIaand. Eleste og Køer aad de unge Træers