KøbenhavnsKommunaleSkolevæsen_1932-35

65

2. Mellemskoleklasse. Diktat.

1. Mellemskoleklasse. Diktat.

Min Broder er lige blevet ansat som yngste Lær­ ling i et stort Handelsfirma. Han maa hjælpe til med alt forefaldende Arbejde, bringe Telegrammer paa Telegrafstationen, skrive Adresser uden paa Konvolutter, frankere Breve o. s. v. Han er meget interesseret i sit Arbejde og stolt, naar hans over­ ordnede sætter ham til at udføre noget paa egen Haand. Til September skal han begynde sin Uddan­ nelse paa Handelsskolen. Efter 3 Aars Læretid bli­ ver han Kontorassistent. Genfortælling. Af Lord Iiamiltons Erindringer.*) 1 sine Erindringer fortæller den engelske Stats­ mand Lord Hamilton følgende Anekdote fra Bal- kanlandene uden dog at nævne, i hvilken Stat Be­ givenheden fandt Sted. Den britiske Gesandt holdt engang en stor Fest til Ære for sine Kolleger og en Del af Hovedstadens fornemste Familier. Ved denne Lejlighed bar en af Gesandtskabets Damer et overordentlig pragtfuldt Perlehalsbaand. Dette Smykke vakte saa stor Beun­ dring hos de indfødte Gæster, at flere af dem bad om Tilladelse til at betragte det nøjere. Smilende løste Damen Halsbaandet op og lod det gaa rundt blandt de interesserede, men da hun skulde have det igen, var det sporløst forsvundet, og ingen vidste, hvor det var blevet af. Der blev en pinlig Tavshed, men saa greb Værten ind. Han havde opholdt sig længere Tid i Landet og mente derfor, at han kendte Folkenes Sæder og Skikke saa godt, at han nok var Mand for at skaffe det forsvundne Smykke tilbage igen. »Det var en fortræffelig Tryllekunst at faa dette Halsbaand til at forsvinde«, sagde han, »men, mine Herskaber, jeg skal gøre en, der er endnu bedre. Nu stiller jeg denne lille Sølvskaal paa Bordet og sluk­ ker det elektriske Lys. Naar jeg saa har talt til 10, skal De alle se, saa ligger det forsvundne Halsbaand i Sølvskaalen«. Som sagt, saa gjort. Han slukkede Lyset, talte langsomt til 10 og tændte paany, Halsbaandet var dog ikke kommet tilbage, men alligevel var der ud­ ført en ny Tryllekunst: Sølvskaalen var borte. *) Overskriften skrives op.

De store Hvaler, der endnu findes paa vor Halv­ kugle, har deres Hjem i de nordlige Have. De har tidligere været meget talrige overalt i de koldere Bælter, men den hensynsløse Forfølgelse, som de har været udsat for i den sidste Menneskealder, har formindsket deres Antal i betydelig Grad. Ved Hjælp af de moderne Fangstmetoder er et godt ud­ rustet Hvalfangerskib i Stand til at aflive over hun­ drede Hvaler aarlig. De dræbte Kolosser transpor­ teres til Fangststationerne, hvor Olien afkoges. Af Affaldet udvindes en Slags Kunstgødning. Gengivelse. En slem Forskrækkelse.*) To Københavnerdrenge boede en Sommerferie hos deres Bedstemoder i et lille Fiskerleje paa Born­ holm. Næsten hver Dag gik de en Tur ned til Hav­ nen, og her kunde de sidde i Timevis og se paa, hvorledes Byens Drenge roede omkring i de smaa Baade, hvoraf der altid laa nogle bundet til Bol­ værket. En Middagsstund, da de to Drenge var alene i Havnen, kunde de ikke modstaa Fristelsen til at prøve paa, om de ikke ogsaa kunde faa en Sejltur. De løste en af Baådene og stødte fra Land. Den ældste af dem tog Aarerne og roede stolt ud af Hav­ nen. »Lad mig ogsaa prøve at ro«, sagde den yngste og rejste sig, men idet de byttede Plads, vippede Baaden, og den ene Aare faldt i Vandet. Strømmen førte dem nu hurtigt bort fra Fiskerlejet, og de drev ud i aabent Vand. Her begyndte Bølgerne at slaa ind over det lille Fartøj, og de skrækslagne Drenge saa snart, at Baaden inden længe vilde blive fyldt med Vand og gaa til Bunds. Heldigvis opdagede en Motorbaad dem, og i sid­ ste Øjeblik blev de bjerget om Bord i denne. Snart gik det atter ind mod den lille Havn med den halv-

sunkne Baad paa Slæb. *) Overskriften skrives op.

7. og 8. Normalklasse. Fristil. Fortæl om en Rejse i Sommerferien.