KøbenhavnsKommunaleSkolevæsen_1932-35

Samtidig hermed sørgede Staten for, at der blev plantet nye Træer. Først bragte man Orden i de gamle Statsskove, og siden begyndte man at plante paa helt ny Jord. Et gammelt Ord siger, at der, hvor Ploven ej kan gaa, og Leen ikke slaa, bør et Træ staa. Dette handlede man efter, da Landet skulde have nye Skove. Der var jo ingen Mening i at for­ vandle frugtbar Agerjord til Skov, og desuden var der Jord nok, der laa hen til ingen Nytte. Der var de udstrakte Heder og de vældige Klitrækker fra Skagen til Blaavandshuk. Disse øde Egne skulde bære Danmarks nye Skove. Saa længe Staten var ene om dette Arbejde, gik det kun langsomt. Men endelig kom Dalgas til, og han havde en sjælden Evne til at faa Fart i Plant­ ningen. Lian indsaa, at Staten alene ikke kunde magte denne Opgave; der maatte Tusinder af flit­ tige Hænder til. Det lykkedes ham at faa Hedens og Vestjyllands Gaardmænd og Husmænd interesse­ rede i Plantningssagen. Og nu staar Danmark med et Skovareal, der er dobbelt saa stort som for hun­ drede Aar siden, og det forøges Aar for Aar. Et Skovland bliver vort Land dog ikke mere; vi kan simpelt hen ikke undvære vor frugtbare Agerjord, men Skovarealet kan forøges i mange Aar, thi end­ nu ligger der Hedejord og Klitsand og venter paa at blive beplantet. Gennem Skovplantningen er Danmarks Dyreliv blevet rigere. Sangfuglene kvidrer nu helt ud til Vesterhavets Bred, og Skovduen kurrer i Granernes Toppe. Raadyrene færdes overalt, og selv Kronhjor­ ten kan træffes i Hedernes og Klitternes nye Skove. Plan for Barnels Arbejde. Indledning: Danmarks Skovrigdom sammenlignet med andre Landes. Indhold: Skoven gennem Tiderne. 1. Skoven i Oldtiden. 2. Ødelæggelsen af Skoven og dens Aarsager. 3. Arbejdet for Forøgelsen af Skovarealet. (Slutning. Dyrelivet i de nye Skove).

de havde nu Redskaber til at rydde Skovene med. For Økse og Ild faldt store Skovstrækninger og gav Plads for Agerland, Landsbyer voksede op, og alle­ rede paa Gorm den Gamles Tid var disse omgivet af Korn- og Græsmarker. Endnu var Danmark dog et skovrigt Land, og der var Overflod af Træ, men Be­ folkningen var blevet vant til at ødsle med dette Materiale, og i de følgende Aarhundreder formind­ skedes Skovarealet Aar efter Aar. Brænde blev først og fremmest anvendt til Op­ varmning, til Brygning og til Bagning. Alene til Kongens Slot i København medgik der paa Frederik den Femtes Tid over 7000 Læs aarlig, og flere Her- regaarde brugte henimod 500 Læs aarlig. Men og- saa til at udsmelte Jern af Myremalm, til at koge Salt af Havvandet og til at brænde Sten og Kalk brugte man Masser af Brænde. Til næsten alle Huse blev der brugt Tømmer, og den danske Flaade har gennem Tiderne slugt en stor Del af vore Skove. Alene til et enkelt Krigsskib medgik ca. 2000 Ege­ træer. Ogsaa i Krigstid gik det ud over Skovene. Svenskerne ødelagde saaledes under en af de mange Krige store Skovstrækninger i Jylland for at forhin­ dre os i at skaffe Egetræ til Bygningen af nye Skibe. Saaledes blev Danmarks Skove udplyndret igen­ nem Aarhundreder, og ingen sørgede for at plante nye Træer til Erstatning for de borthuggede. Ja, end ikke de selvsaaede Planter fik Lov til at vokse i Fred. Det var dengang almindeligt, at Heste, Køer og Svin gik løse i Skovene og bjergede Føden paa egen Haand. Heste og Køer aad de unge Træers Knopper og Kviste, og Svinene aad Bog og Agern, hvoraf de nye Planter skulde spire frem. Helt til Aar 1800 fortsattes denne Ødelæggelse. Ved den Tid var næppe */25 af Landet bevokset med Skov. Vest- og Midtjylland var helt skovløse, og i den øvrige Del af Landet var der kun sørgelige Re­ ster tilbage. Da greb Regeringen ind, dels for at redde, hvad der endnu var i Behold, og dels for at faa plantet nye Skove. Der udkom en Lov, der forbød den fortsatte Øde­ læggelse af Skovene. De blev gjort til Fredskove. Ejerne maatte nok fælde Træer, men ikke flere, end Skoven kunde taale. Blev der ryddet et Stykke Skov, skulde der straks plantes et nyt Stykke, der var lige saa stort som det ryddede, i Stedet for.