KøbenhavnsKommunaleSkolevæsen_1928-31

6 4

hjalp han ham ikke? Hvad maatte han tværtimod gøre? 4j Hvorledes befandt Carl Nielsen sig de følgende Dage? Hvilken Ordre modtog han derefter? Hvor­ ledes forberedte han sig til at møde hos Premier­ løjtnant Glahn? Hvorfor undrede han sig over Løjtnantens Optræden? 5) Hvor gik Løjtnanten hen med Carl Nielsen? Hvilke Forestillinger beskæftigede Carl Nielsen paa Vejen? Beskriv det Syn, der mødte ham, da han endelig fik Adgang til Generalens store Væ­ relse! Hvad tænkte Carl Nielsen, da han stod over­ for de to Officerer? Hvilken Straf fik han? Hvor­ dan mon Generalen i Grunden syntes om Carl Nielsen? Hvoraf faar man det Indtryk?

»Kom saa!« — Hvor kunde han dog være saa lige­ gyldig! Saa gik vi gennem den lange Vestergade og ned gennem Overgade, jeg bestandig 6 Skridt efter Officeren. Jeg anede ikke, hvad der skulde ske med mig, jeg husker blot, at de Billeder fra den russisk­ tyrkiske Krig, jeg havde set hjemme, og hvor Tyr­ kerne skar Halsen over paa Fjenden med krum Sabel, svævede rundt i min Forestillingskreds. Da vi naaede Sæbegaarden, der ligger lige over for Frue Kirke, og Løjtnanten drejede ind ad Porten, var jeg paa det klare med, at jeg skulde føres op til Gene­ ralen, som jeg vidste boede der, fordi Regiments­ musikken en Gang om Ugen spillede uden for det Hus. General Hammer boede oppe paa første Sal, og da vi kom op til Indgangsdøren, gik Løjtnanten ind uden at ringe paa og sagde, at jeg skulde vente udenfor. Det forekom mig, der forløb en Evighed, men endelig gik Døren op, og jeg blev af en Ordon­ nans, der sad i Forstuen, vist ind i et stort Værelse. Da jeg traadte ind ad Døren, stod Generalen og ved Siden af, lidt bagved, Adjutanten, begge støttende sig til deres Sværd. De saa meget alvorlige ud, og jeg ventede en frygtelig Straf, men havde dog be­ standig et lille Haab om, at de vilde skaane mit Liv. De kunde da umuligt nænne at hugge mig ned, oven i Købet to mod een. General Hammer var en høj, tynd Skikkelse med et vældigt stort graat Over­ skæg og et Par stærke, graablaa Øjne. Han spurgte mig, om jeg var Spillemand 5, Nielsen, og da jeg havde svaret ja, holdt han en kort, men meget streng Tale til mig og sluttede med, at dette turde ikke ske oftere. Da jeg af hele min Sjæl svarede: »Nej, Hr. General!« smilede han, traadte et Par Skridt frem, strøg mig over Kinden og sagde, at der vilde ikke ske videre i Sagen denne Gang. Jeg var lykkelig. 1) Hvilke Signaler skulde Carl Nielsen af og til spille? Hvordan var han til Mode, naar han blæ­ ste Reveillen? Hvorfor? 2) Hvilket Uheld havde Carl Nielsen en Morgen? Hvorledes gik det til? 3) Hvad gjorde Carl Nielsen straks, da han vaag- nede? Mon Underofficeren gerne vilde have hjul­ pet ham? Hvoraf kan man slutte det? Hvorfor

7. og 8. Normalklasse. Diktat.

Som i 2. Mellemskoleklasse.

Fristil. Som i 3. Mellemskoleklasse.

8. Klasse. Regning. 1. 1928 var der i Københavns Kommuneskoler:

Antal Klasser Antal Børn

8690 8643 7952 8170 8161 5710 4075

1. N orm alklasser.........................

254 253 253 257 262 209 152 34 52 29 65 258

2. 3. 4. 5. 6. 7. 8.

» » »

..................... ......................... ......................... ......................... ......................... ......................... .........................

» » » »

850 977

H jæ lpeklasser............................... M ellem sk olek la sser................... R e a lk la sse r................................... Andre K la s s e r .............................

6527

597

1008

a) Hvor mange Klasser var der i alt? b) Hvor mange Børn var der i alle Klasser til­ sammen ? c) Hvor mange pCt. (1. Dec.) af alle Børnene gik i Mellemskoleklasserne?