KøbenhavnsKommunaleSkolevæsen_1928-31

hvorimellem var den Mønt, der var kastet paa Vejen; de kunde kende den paa et Mærke, de havde sat i den. Hundens Ejer meddelte i Aviserne, hvad der var sket, og Ejeren af Benklæderne meldte sig. Det var en Forpagter, og han fortalte, at lidt efter at han havde fundet den kastede Shilling, kom Hunden, som havde fulgt hans Spor. Den indsmigrede sig saaledes hos ham, at den fik Lov til at følge med ham hjem og ligge i hans Sovekammer. Her fandt den Lejlighed til at tage Benklæderne og løbe med dem. (Fortællingen oplæses to Gange). En Dag gik Valdemar uden for sin Faders Hus. Da faldt der noget ned fra Taget lige ved Siden af ham. Det var en lille, nøgen Spurveunge. Han tog den lille, hjælpeløse Stakkel op og bar den ind i Stuen, hvor han lavede en Seng til den af en Æske og lidt Bomuld. Saa fodrede han den med Gryn og smaa Orme og gav den Mælk og Vand at drikke. Den voksede godt, og da den havde faaet Fjer, lod han den flyve ud til de andre Fugle. I gamle Dage, da Folk her i Norden endnu troede paa Odin og Tor og de andre Aser, var der engang i Sverrig en Konge, som hed Gylfe*). Til ham kom der en Dag en vejfarende Kvinde ledsaget af sine fire Sønner. Hun sang for Kongen og glædede ham saaledes med sin skønne Sang, at han af sit Rige gav hende et saa stort Stykke Land, som hun med fire Okser kunde ompløje i et Døgn. Men denne Kvinde var af Asernes Slægt og hed Gefion*). Hun omskabte da sine Sønner til Okser og spændte dem for Ploven. Og nu pløjede hun en Fure rundt om det Stykke Jord, hun havde udset sig, og Furen var saa dyb, at det hele Stykke Land rykkedes op fra Grunden. Derefter spændte hun Okserne for og lod dem trække det ud i Havet, indtil det standsede i et Sund og blev til den 0 , der kaldes Sjælland. Men inde i Sverrig, hvor Landet var udpløjet, blev der en Sø, og den kan kendes derpaa, at der, hvor Sjælland har en Odde, har Søen en Vig, saa 1. Mellemskoleklasse. Diktat. Genfortælling. Hvorledes Sjælland blev til.

at Øen og Søen den Dag i Dag har omtrent samme Skikkelse. (Fortællingen oplæses to Gange). *) Opskrives paa Tavlen. Hvor i København ligger Gefion- [ Opskrives paa Tavlen Springvandet? Fortæl lidt om det. |er TidVdertil!1V1S^

7. og 8. Normalklasse: Dansk Stil. - ■■ . . . . . . , .

?

Bogopgave. Bakterier. (Folkeskolens Læsebog VI, Side 188— 197). 1. Skriv lidt om Bakterierne (Størrelse, Form, Mængde). 2. Nævn nogle uundværlige Bakterier. Hvilken Nytte gør de? Hvad er »Daasemad«? 3. Nævn Sygdomme, der skyldes Bakterier. 4. Hvorfor bliver Mælken pasteuriseret? Hvorfor desinficerer vi efter en Sygdom? 5. Hvad er Serum, og hvorledes anvendes det? Hvorfor bliver Børn vaccinerede? 6 . Hvem er Verdens største Bakterieforsker? Nævn nogle af de Sygdomme, lian har lært os at be­ kæmpe. 7. Nævn en dansk Bakterieforsker. Hvilket Middel brugte Finsen til at dræbe de skadelige Bak­ terier? Hvilken Sygdom har han især bekæm­ pet? Fortæl lidt om Finsens Lysinstitut? Hvor er Finsen født, og hvor ligger han begravet?

7. og 8. Normalklasse: Dansk Stil.

Bogopgave. Johannes Ewald. (Børnenes danske Læsebog VI, Side 106— 112).

1. Naar og hvor fødtes Johannes Ewald? Fortæl lidt om hans Fader. Hvor gammel var Ewald, da Faderen døde? 2. Hvor længe var Ewald i Slesvig? Hvorfor var han ikke let at opdrage? Hvilken Bog gjorde især Indtryk paa ham? Hvorledes viste det sig? 3. Hvad skulde Ewald studere? Hvorfor vilde han hellere rømme ud i den vide Verden? Hvilke Byer kom han til? Hvordan kom han fra Ham­ burg til Magdeburg? Hvorlænge var Ewald Sol-