KøbenhavnsKommunaleForhold_1897
14 lioner, altsaa det tidobbelte, samtidig med at Befolkningen omtrent er fordoblet. Fordeler man Trafiken i 1895 lige ligt mellem Aarets 365 Dage, kommer der paa hver Dag c. 60,000 Passagerer, der udgive mellem 6 og 7,000 Kr. Henledes Tanken saa yderligere paa, at der i 1896 er til kommet flere ny Omnibuslinjer, der alt have erhvervet sig en betydelig Trafik, og at «Nørrebros Sporvej» er i fuld Overgang til elektrisk Drift, maa man i kommende Aar belave sig paa en endnu stærkere Tiltagen i denne moderne demokratiske Befordringsform. Til Oplysning om Pengeinstituternes Udvikling kun et Par Tal. Samtlige københavnske Bankers Virkemidler ere fra 1876—95 voxede fra 214 til 349 Millioner Kr. A f københavnske Banker findes 9, hvoraf de betydeligste for uden Nationalbanken ere «Privatbanken», «den danske Land mandsbank» og «Københavns Handelsbank». Sparemidlernes Væxt ses af følgende Oplysninger: i 1876 udgjorde Interes senternes Indskud (exkl. Renter) i «Sparekassen» og «Bi kuben» c. 52 Mill. og i 1895 c. 163 Mill. Kr. Inddrages Bankerne i denne Opgørelse, viser det sig, at samtlige Spare kasseindskud i Løbet af de nævnte 20 Aar have formeret sig fra c. 54 til c. 198 Millioner K r.; dette vil i runde Tal sige, at for hver Indvaaner i vor By vare Indskudene c. 250 Kr. i 1876 mod 600 Kr. i 1895. Naturligvis er København Hovedcentret for dansk Aandsliv. Dér findes samlet det højere Undervisnings væsens forskellige Institutioner: Universitetet, Landbohøj skolen, den polytekniske Læreanstalt, de højere militære Skoler, det kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket, Nationalmusæet,. Thorvaldsens Musæum m. m. Paa Grund af den knappe Plads, som her raades over, maa denne F rem stilling dog indskrænke sig til at drage Hovedlineamenterne i en enkelt af Aandslivets Institutioner, nemlig Skolerne.
Made with FlippingBook