KøbenhavnsKirkesag_1926-29

50 nem til Bunds. Det kunde Hjælpeindsamlingen komme til at betyde, og der har lydt Røster i Dag, som har givet os Frimodighed til at tro, at det skal Hjælpeindsamlingen ogsaa komme til at betyde. B) Hjælpeindsamlingen kunde komme til at betyde, at den Forbindelse, der er knyttet mellem Amterne og de enkelte Menig* heder her i København, blev videre udviklet. Der blev før talt om det ugudelige København; ja, men det er ikke det eneste. Der er et stort ugudeligt København, det er det, Menneskene ser, det er det, Aviserne mest skriver om og giver Landet et Indtryk af. Men de, som ser lidt nærmere til, ved, at der er ogsaa et andet København, et København, som strider sig op imod Vinden for at tjene Herren, en lille Flok, som prøver paa, hver paa sit Sted, over for den store døde ugudelige Masse virkelig at faa Herrens Evangelium frem, om det dog kunde blive til Hjælp og Velsignelse for Mennesker. Og vi vilde saa gerne, at det skulde gaa mange af Hjælpeindsamlingens Tillidsmænd saadan, som det gik den Gaardmand ovre fra et troende Sogn i Jylland, som længe stod og talte om, hvor forfærdelige Københavnerne var. Saa satte en af disse Københavnere sig stille hen og fortalte ham, hvordan der arbejdedes i saadant et Sogn i København; han talte længe og den anden sad ganske stille, og tilsidst sagde han: Det kunde snart være, I var bedre end vi andre! Han havde faaet et Indtryk af, at der er ogsaa et Guds Folk i København, som virkelig vil arbejde for Her* ren, og det er det, som vi ogsaa venter, Hjælpeindsamlingen kunde give Mennesker Indtryk af. C) Hjælpeindsamlingen kunde komme til at betyde det, at man virkelig forstod ude paa Landet, at Københavns Opgaver er hele Landets. Den Forstaaelse af hinandens Forhold, som hidtil ikke har været, til Stede, kunde blive en stor Løftestang for Evangeliets For* kyndelse her i København, og var det naaet, saa havde Hjælpe* indsamlingen baaret en Frugt, større og dejligere end de, der har tænkt dens Tanke fra første Færd, har kunnet drømme om. Det er ogsaa godt for os at vide, naar vi nu gaar til Forhandlinger med Myndighederne, at Guds Folk ud over Landet staar bagved Køben* havns Kirkesag. Vil De ikke bringe vor Hilsen og Tak til alle dem, der arbejder og ofrer for Hjælpeindsamlingen, og sige til dem, at denne Sag er hele Landets Sag og at de ikke maa svigte os. D) Hjælpeindsamlingen kunde komme til at betyde, at Evan* geliet kunde blive forkyndt for alle Mennesker her i denne By. Det er den store Alvor, som gerne maa lægge sig knugende ogsaa over Dem, mine Venner, at der er saa mange Mennesker her i denne By, som Evangeliets Tilbud ikke naaer til, for det kan ikke overkommes nu. Men det er det, som Hjælpeindsamlingen gerne skulde komme til at betyde, at trods alle mulige Vanskeligheder, som kan rejse sig imod det Arbejde saa lykkedes det at stykke Byen saadan ud, at Evangeliet virkelig kunde forkyndes til hvert Hjem og hvert Menneske.

Made with