KøbenhavnsKirkesag_1926-29

191 svaret: Jeg ønsker ikke at afsvække noget af den Bekendelse af egen Afmagt og Synd, som er fremkommet fra vore Menigheder,, men netop paa Grund af vore Menigheders mørke Syn har jeg et lyst Syn. Og maa vi end sige, at vore Menigheder som Helhed mangler Enhed, Aandsfylde, Missionssind og Kærlighed til Menne* sker, saa finder jeg dog, naar jeg tænker paa vore Folk, ikke faa iblandt dem, som sandelig ejer saa meget af alt dette, at Gud kan kendes ved Gerningen. Ofte er det dem, der selv synes, at de ejer saa lidt. Vore Organisationer — ja, der er rejst det Spørgsmaal, om de helst skal opføres paa Aktivs eller paa Passivsiden. Naar man er kommet ind fra Landet, hvor man var vant til, at alt hvilede paa Præsten, saa tænker man undertiden, naar man høfer al denne Kritik over det »knirkende Maskineri«: Hvor et I dog utaknemme* lige! Ja, hvor er det dog en Oplevelse for en Præst, der vil arbejde, at mærke, at han ikke staar alene, men at der ved hans Side staar en Række af Mennesker, der gerne vil bestille noget. Der tales om vore mange Møder — ja vist har vi mange, men kan vi undvære nogen af dem? Søndagsskoler, Ungdomsarbejdet, Samfundsmøderne,. Blaa Kors med dets Redningsarbejde, Møder for gamle, Forældres møder af forskellige Kategorier — hvilket af alt dette kan skæres bort? »Tordenskjolds Soldater?« Ja, det hører jeg saa tit, og saa maa det jo være sandt, men ude hos os i Timotheus Sogn klager man meget mere over, at hver Arbejdsgren passer sit og ser for lidt til.de andre! Og det passer- Klagen over de mange Møder kom* mer vel mest fra os Præster, som er nødt til at komme til mange af dem for at have Føling med Arbejdet. Men vi behøver jo ikke at gaa med til dem alle — jeg vil ikke sige, at man ikke beder os om det, men saa maa vi øve os bedre i at sige nej og lade vore Med* arbejdere klare det. Organisation af vort Arbejde betyder jo det, at naar vi har en hel Del Mennesker, som gerne vil gøre et Arbejde, lader vi dem ikke rende rundt paa maa og faa, men prøver at sætte dem til en bestemt Arbejdsgren, hvor de passer. Og det rører mig ikke, at troende Mennesker har godt at bestille, thi Arbejdet for Guds Rige er en Velsignelse, det holder os friske og kraftige, og; der er en bevarende Magt i Arbejdet, der bliver ikke Tid til saa meget andet, der er daarligt og nedbrydende. Som et stort Lyspunkt maa nævnes Offerviljen. Der trækkes store Veksler paa vore Folks Offervilje, ikke mindst naar der byg* ges Kirke. Mange kender til at paalægge sig virkelige Savn, og. hvilken Kraft er der ikke deri! Det er velsignet at bringe Ofre. Selvfølgelig kender vi ogsaa til det, at der er dem, der vil købe sig fri fra det egentlige, men det tror jeg er almindeligere paa Landet- Herinde kender vi mere til det personlige Offer. Ofret ikke alene af Penge, men af Tid og Kræfter. Har Kirken en Fremtid herinde? Ja, har vi et Budskab at bringe? Vi hører fra visse Hold Tale om, at der maa en ny Forkyndelse til.. Det lader mig i sin Almindelighed kold. Naar man føler, at det.