KøbenhavnsKirkesag_1926-29

178

Veje og Glidebaner. I Anledning af Professor Warmings Forslag.

I. Professor W armings nye Veje. Som det sagtens er bekendt, har Prof. Warming i Martsnumret af »Kirke og Folk« skrevet en Artikel, »Nye Veje for Københavns Kirkesag «■ Ikke blot Artiklens Indhold, men ogsaa Forfatterens nære Forbindelse med Kirkefondet, i hvis Bestyrelse han i en længere Aarrække har været indvalgt af Nathanaels Menighed, gør, at Ars­ tiklen har vakt en vis Opmærksomhed. Det er derfor naturligt, at dette Blad bringer et Svar. Professoren omtaler de økonomiske Vanskeligheder, som Kirke* fondet maatte føle under Verdenskrigen, og den Aflastning, der kom ved Lønningsloven af 1920, idet Kirkefondets ordinerede Med­ hjælpere saa, ved at gaa over til at blive Kaldskapellaner, kunde lønnes gennem Ligningen. Han omtaler videre sin Glæde over Hjæl* peindsamlingen, men mener dog, at man ikke bør fortsætte ad den Vej af følgende 3 Grunde: »1) fotdi det kirkelige Indsamlingsmaski* neri er overbelastet; og 2) fordi den københavnske Menighed ikke har det fulde Selvansvar [d.v. s. det fulde aandelige Selvstyre], naar den er afhængig af Gaver fra Provinsen; og 3) fordi de særlige Ret* tigheder, Kirkefondet forbeholder sig (den halve Brugsret m- m.) har vist sig at føre til Gnidning.« Han mener derfor, at naar Hjælpeindsamlingens Kirker er byg*- gede, — til hvilken Tid Landet vil kunne aflevere København kirke* ligt set i ordentlig Stand — bør Kirker fremtidigt bygges i Hoved* sagen ved Ligning, hvorved de selvfølgelig vil komme til at indtage samme Stilling som almindelige Kirker udenfor Kirkefondet. Han tænker sig, at de fire store politiske Partier vil kunne enes om en Ordning, hvorved der, maaske i Tilknytning til de københavnske Provsteudvalgs Fællesudvalg, oprettes en kirkelig Myndighed, som. ved Ligning kan udskrive de tre Fjerdedele af hvad en ny Kirke vil koste, naar der først ad frivillig Vej er indsamlet den første Fjer* dedel. Han anser det overhovedet for uheldigt, at Kirkefondet har haft sine Særrettigheder, men de maa staa, indtil det engang selv ser, det vil være bedre faren uden dem, og han stoler paa, den Dag vil komme, da Kirkefondet saaledes vil se det som sifi Opgave væsentligt at bygge Kirker til almindeligt folkekirkeligt Brug. Artiklen er, som man kunde vente det, baade præget af Glæde over, hvad Kirkesagen har udrettet, og af et velgørende nøgternt * Syn: Forfatteren er klar over, at de Løfter, Kirkefondet har givet, maa holdes — i hvert Fald saa længe man synes, det er rigtigt at holde dem — og ligeledes, at de Løfter, der er givet til Kirkefondet, kan kun dette selv løse fra. Trods et enkelt Udtryk i anden Retning. — at Kirkefondet bortset fra Forbindelsen med Provinsen vil kunne »fortsætte sin Virksomhed ganske som hidtil« — er i\rtiklen som