KøbenhavnsKirkesag_1926-29

Julius Ifversen. Han havde en Del mærkelige Meninger og kunde af og til paa en generende Maade gaa paa tværs af sund Fornuft; men dette hang sammen med, at han blandt danske Præster stod som en, der havde sit eget Ansigt og gjorde sin særlige Indsats. Han prægede i Virkeligheden en ny Type af Præ­ ster i København: Den Præst, der i en lille Kirke — for hans. Vedkommende liggende i en Baggaard — rejste Fanen i det tabte Land, de nyopvoksede Fattigkvarterer paa Broerne. Paa Ifversen kendtes det, at han vilde kun ét: vinde Sjæle for

Guds Rige. Og ingen af os var i Tvivl om, at han var villig til at betale Prisen. Han satte alle sine Kræfter ind. »Social- Demokraten« skriver ved hans Død, at »han gjorde sig elsket og afholdt af sine Sognebørn«, at man saa ham »færdes uden Overfrakke i Vinterkulden, fordi han havde givet Frakken bort«. Det tjener »de smaa Piger« til uvisnelig Ære, at de valgte Ifversen til Præst ved deres Kirke; der er en smuk Symbolik i, at han staar som den Præst, der indleder Københavns Kirkesag. Med ham begyndte den Periode i Københavns Kir­ keliv, hvor Indre Missions Præster gjorde deres store Indsats for Guds Riges Fremgang her i Staden. Den Kreds af Præster, som jeg her tænker paa, stod væ­ sentlig fremm ed, oftest meget uforstaaende overfor den kø­ benhavnske socialdemokratiske Arbejder og hans politiske