KøbenhavnsKirkesag_1926-29

130 Store Bededags Kollekt.

Der kan endnu ikke gives nogen fuldstændig Over­ sigt over, hvad Kollekten i Aar har indbragt. Men Ho­ vedresultatet kan dog meddeles til alle de mange Venner af Kirkesagen, som Landet over med nogen Spænding af­ venter Resultatet. Det er længe siden, at Kollekten har været optaget un­ der saa vanskelige Pengeforhold som i Aar. Den knu ­ gende Arbejdsløshed, der særligt hviler over Byernes Befolk­ ning og er Udtryk for den danske Industris besværlige Stilling, og Landbrugskrisen, der i mange af Landets Egne bevirker, at Landmændene sidder meget haardt i det, har nedsat Ydeevnen meget stærkt. Under saadanne Forhold maatte man være forberedt paa en Nedgang i Kollektens Udbytte. De hidtil indsendte Opgørelser vis^r, at den ogsaa er kommet. Naar den ikke er blevet større, end disse udvi­ ser, skyldes det i første Række det store Arbejde, som Kirkesagens Venner har gjort for den. Ikke mindst dens Venner blandt Præsterne. Jeg vil gerne her benytte Lej­ ligheden til at sige alle, som i Tale og Skrift har arbejdet for et godt Resultat en hjærtelig Tak. De mange gode orienterende Artikler, der har staaet i alle Landets Blade, har været en virksom Hjælp ikke blot til at kalde Bidragene frem, men ogsaa til at styrke og bevare Kærligheden til Kirkesagen i den danske Menighed. Men Takken gælder ogsaa de mange Givere, der har ofret noget, for at Kirkesagen kunde faa de nødvendige Midler til at løse sin store Opgave. Mange Menigheder har indsendt rige Gaver. Betænkeligheder volder det, at adskillige Sogne slet in­ tet har indsendt; men vi haaber, at i al Fald nogle af disse blot har udskudt Indsamlingen, saa vi tør vente, at vi senere modtager en Kollekt fra dem; gemt er jo ikke glemt. I adskillige Egne af Landet var Vejret meget uheldigt for Kirkegangen Store Bededag. Sikkert har mange Tu ­ sind holdt sig hjemme og »hørt Gudstjeneste« i Radio. En hel Del af disse Lyttere er maaske ikke kommet af med deres Gave; dem beder vi, om de vil indsende den direkte til Vendersgade 28. En stor Glæde var det, at København-Frederiksberg ikke havde Nedgang i Kollekten. Resultatet var her: Vor Frue Provsti 3781 Kr. 54Øre — ifjor 4326 Kr. 97 Øre Holmens — 4863 — 98 — — ifjor 4225 — 80 — Vestre — 3164 — 69 — — ifjor 3017 — 23 — Frederiksberg — 2510 — 09 — — ifjor 2617 — 44 — Ialt 14320 Kr. 30 Øre — ifjor 14187 Kr. 44”øre.

Made with