KøbenhavnsKirkesag_1926-29

126

Naar man, som vi herude i Grøndals Sogn, i henved ti Aar har haft til Huse i en Kirkebygning saa ringe og uan­ selig, at det Gang paa Gang er hændet, at Tilflyttere til Sog­ net er gaaet ud for at søge efter Kirken og har staaet lige ved Siden af den, uden at det har kunnet falde dem ind, at det var »Kirken«, saa er der især een Ting, vi venter, at vor nye Kirke skal komme til at betyde i vort Sogn, for­ uden det at være det Sted, hvor alt det kirkelige Arbejde for unge og gamle, for syge og fattige er samlet, og hvorfra det gaar ud. Og denne ene Ting er dette, at den maa blive

Sognets Beboere en daglig Mindelse om Gud. At vor nye Kirke, der kommer til at ligge saa frit, at den vil kunne ses overalt i Sognet, maa kalde Mennesker til Gud og i dem vække Længslen efter Gud og efter Livet med ham, og at den maa kalde til Samling for alle de kirkelige Men­ nesker, der er i vort Sogn, saa der om den og i den kan samles en lovsvngende, levende og maalbevidst Menighed. H. K. Kalf, Sognepræst ved Grøndalskirken.