KøbenhavnsKirkesag_1922-25

79 ternes Troskab mod Kærligheden, saa vi ikke frakender anderledes tænkende Guds Børn Brodernavnet — den er det ikke let for os at bevare. Endelig er det de sociale Skel mellem rig og fattig, mellem dannet og mindre dannet. De strækker sig jo helt ind i vore Me­ nighedssamfund. Det gamle Ord siger, at lige Børn leger bedst; og der er jo en vis Tendens til Kastedeling i vort Samfund. Der skal Kristi Aand have saa megen Magt i os, at vi ikke falder for Fristelsen til at vise Persons Anseelse og maale med forskelligt Maal, men staa med Brodersind mod alle troende. Overfor alle disse Skel gælder: Bøn lukker Hjerterne op for de helliges Samfund; den nedbryder Skrankerne. Det gælder ogsaa de helliges Fællesskab i vore Menigheds­ samfund. Ogsaa i dem kan jo de personlige Forskelle gøre sig stærkt gældende — vi er da heldigvis ikke ens. Og der kan under­ tiden mærkes en vis Spænding mellem unge og gamle, en vis gensidig Kritik. Forskellen i Stand og Stilling, i Udvikling og Dan­ nelse, i timelige Kaar og i aandelige Forudsætninger kan ogsaa vise sig. Der er intet galt i, at man slutter sig nærmere til nogle end til andre, og at de, som særlig passer for hinanden, finder hin­ anden. Men det er galt, hvis der opstaar „Kliker“ , som holder sam­ men indbyrdes og sondrer sig ud fra Fællesskabet. Thi saa er Fæl­ lesskabet ved at skrumpe ind til Fællesskab mellem nogle faa paa Bekostning af „de helliges Samfund“ . Den Menighed, i hvilken der ikke indadtil er Enhed i Herren, er lammet i sin Gerning udadtil. Thi om den kan man ikke sige: Se hvor de elske hver­ andre. Derfor bad Herren: at de alle maa være eet, for at Ver­ den maa tro. Derfor gælder det om at staa i Aandens Samfund med alle dem i Menigheden, der hører Herren til. Og hvis der er noget mellem dig og din Broder, da gør efter Herrens Bud i Bjergpræ­ dikenen : Først Forligelse, saa Gudstjeneste (Matth. 5, 23 flg.) Det er en Ydmygelse. Men Kraften til den faar du i Bøn. Saaledes lukker Børnen Sindet op for „de helliges Samfund“ . Men tillige er Bønnen selv en Del af „de helliges Samfund“ . Den hører til de Livskilder, hvorom Apostelmenigheden samlede sig (Ap. G. 2,42). Herrens Bøn — Fadervor — var i Oldkirken de troendes Bøn, der kun blev bedt i Menighedens Forsamling — ikke naar udenforstaaende var til Stede. Og i den er der hele Tiden Tale om vi og vor og os — altsaa om Samfund — ikke om jeg og min og mig. Fællesskabet ved Gudstjenesten er for en stor Del Fællesskab i Bøn, Taksigelse, Lovprisning. Bønnen i Jesu Navn skiller bedende Guds Børn fra alle andre bedende og for­ ener dem i Navnet. Den Menighed, i hvilken Bønnen ret har Magt, har Betingelsen for at leve det rigeste Fællesliv. Ogsaa fordi Naademidlernes Vir