KøbenhavnsKirkesag_1922-25

70 Det er ikke underligt, at Menigheder og Præster ved de midlertidige Kirker længes efter mere tidssvarende Arbejds- kaar. Kirkens Arbejde kan godt begyndes under de smaa Forhold, som de midlertidige Kirker byder. Men der kom­ mer et Punkt, da Arbejdet sprænger de snævre Rammer og kræver Plads. Og er man saa henvist til at bruge Kirke og Sakristi — og nogle af de midlertidige Kirker har end ikke det sidste — vil det komme dertil, at de forskellige Grene af Menighedsarbejdet ikke kan komme til at udfolde sig; ikke mindst vil dette gælde Ungdomsarbejdet i dets forskel­ lige Afdelinger. Netop naar Arbejdet lykkes, vil det sprænge Rammerne, og Lederne maa sige til sig selv, at nu kan det ikke nytte at udvide Arbejdet, før der bliver Plads. Men derved mistes kostbar Tid og kostbare Muligheder for Guds Rige. Vi kan derfor ikke fra Kirkesagens Ledelses Side for­ svare at stille os paa det Standpunkt: Sognene maa bygge deres Kirker selv. Det vil tage alt for lang Tid for køben­ havnske Forstadssogne at magte denne Opgave. Her maa Fællesskabet i den danske Kirke vise sig deri, at de Menigheder, som ikke selv har nogen Kirkesag, fordi de har Kirker at samles i, støtter de kæmpende Menigheder inde i Landets store Hovedstad og hjælper dem med at faa de fornødne Kirker bygget, saaledes at ogsaa Hovedstadens Indbyggere kan blive sømmeligt og forsvarligt betjent med Evangeliet. Det er et af Livstegnene i den danske Kirke, at den i en Aarrække har været sig dette Ansvar bevidst og arbejdet og ofret saaledes, at der siden 1889 har kunnet rejse sig 40 nye Kirker i Storkøbenhavn. Hvis dette ikke var sket, vilde det jo ogsaa have været ude med Folkekirken og dens Arbejde herinde. Vi maa derfor ikke gaa i Staa, men se at faa Opgaverne løst. Og det er uforsvarligt at tøve, baade naar det gælder Delingen af de alt for store Sogne, og naar det drejer sig om Afløsningen af de midlertidige Kirker. Naar det gælder disse ydre Sager, er det jo for en stor Del Pengene, det kommer an paa. At give et helt paalideligt Skøn over, hvor meget der kræves for at faa Opgaverne løst, er ikke muligt. Men for noget over en Million Kroner vil Afløsningen af de midlertidige Kirker sandsynligvis kunne gennemføres. Og for en lignende Sum vil der kunne opføres 10 Menighedshuse med indviet Kirkesal i 10 nye Sogne. Det maatte saa blive en Fremtidsopgave at faa disse 10 nye midlertidige Kirker erstattet. Selv om de Menigheder, der skal have de nye Kirker, kan og bør skaffe en meget stor Del af den store Sum, der skal til, vil de dog ikke kunne und­ være Hjælpen udefra, hvis Maalet skal naas i nogenlunde nær Fremtid. Derfor beder Kirkefondet, om Menigheden ud over Lan-