KøbenhavnsKirkesag_1922-25

369 nu være muligt at holde sig indenfor den oprindelige Termin, hvis man regner 30 Kr. fordelt over tre Aar i Stedet for fem — vi maa jo regne første Kvartal af 1929 med til at opkræve Restancer. Men hvor man anser det for nødvendigt at bruge fem Aar, kan ogsaa det ske. Spørger vi, hvor T yngd epunktet i A rb e jd e t ligger, er det for mig utvivlsomt, at det maa ligge i Amtsudvalgene. Tillids* mændene skal nok gøre det egentlige Arbejde, men hvem der bliver Tillidsmænd og hvorledes de arbejder, beror helt eller delvis paa Udvalgene. Min Virksomhed maa ogsaa kun ses som en Hjælp for Udvalgene. Det er derfor dem, der i- første Linje har Sagens Gennemførelse paa Landet i deres Haand. Og der skulde den nylig udsendte Oversigt over Tegningen i Sognene kunne blive en god Hjælp. D e n k o n t r o l l e r e n d e V i r k s o m h e d . — Jo mere Tegningen gennemføres, jo mere maa det træde i Forgrunden i Udvalgenes Arbejde at sørge for, at Opkrævningen gaar sin regelmæssige Gang. Oversigten giver det fornødne Materiale til at kontrollere dette. Dersom et Udvalg ønsker en speci* ficeret Oversigt over, hvor meget af det tegnede, der skyldes regelmæssige Portioner, og hvor meget der skyldes løse Bi* drag, kan en saadan faas paa Kontoret. Opgaven bliver at se, om der er Steder, hvor Arbejdet gik i Staa lige efter Tegningen, saa de tegnede Bidrag aldrig blev opkrævede, og at se, om de Beløb, der indgaar fra hvert Sogn, svarer til, hvad der kan ventes efter Tegningen. Men der* næst ogsaa at paase, at Pengene indgaar regelmæssigt, saa man undgaar unødvendigt Rentetab. Forudsætningen for her at kunne øve Kontrol er selvfølgelig, at Amtskassereren selv indsender regelmæssigt til Hovedkassereren, mindst hvert Kvartal, men helst oftere; Ulejligheden er lig Nul, og Rente* vindingen betydelig. Det er forstaaeligt, om en Amtskasserer fristes til kun at indsende Penge en Gang om Aaret for at lægge Renten til sit Amts Indtægter. Men da Renten ved i Hovedkassen gaar til at dække de fælles Driftsudgifter, s-y- der man blot Udgiften over paa de andre ved at beholde Renten; det er derfor ogsaa fra dette Synspunkt uforsvarligt. Til den kontrollerende Virksomhed hører endeligt, at man bliver klar over, naar en Tillidsmand rejser ellei dør, og uop^ holdelig skaffer en ny. Selvfølgelig kan hele denne Kontrol kun øves af Amts* kassereren eller i nøje Samarbejde med ham. Det a gøren e er ikke, om det er Kasserer eller Formand eller „Herreds* fogeder“, som øver Kontrollen —- det afgørende er, at det ikke gaar af sig selv, og at Udvalgene er klare over, hvem der skal gøre det. 1.