KøbenhavnsKirkesag_1922-25

197

delse at opmuntre hverandre til Arbejdet. Desuden samledes jeg saa vidt muligt i de større Byer med snævrere Kredse af Byens Folk. Samtidig blev der ogsaa gjort et betydeligt Arbejde i K ø­ benhavn. Her havde vi i Oktober den Sammenkomst for Amtsrepræsentanter, som hos os alle styrkede Troen paa Sagens Gennemførelse. Men det egentlige Arbejde for de ø v ­ rige Medlemmer af Forretningsudvalget var at organisere en Presse- og Mødekampagne — det var Pastor Charles Nielsen og Prokurist Malmstrøm, som havde den første Opgave, me­ dens Fuldmægtig Carl Rasmussen tog den sidste. Begge Dele ordnedes i Samarbejde med Udvalgenes Formænd. Der blev i Januar udsendt Generalkorrespondancer af Fru Gautier- Schmit og Præsterne Fibiger, Johs. Fog-Petersen, Tolder- lund-Hansen og Ricard. Men det væsentlige var de mange Artikler af lokale Penne. Et godt Tegn var, at Sagen be­ gyndte at vække noget af den gamle Modstand til Live. »Po- litiken« har jævnlig haft Artikler mod Sagen, af og til har der været kæmpet heftigt i Provinsblade, og vi maa sikkert takke ikke blot Sagens Venner, men ogsaa dens Modstan­ dere for virksom Støtte. En af vore Venner, en tidligere københavnsk Præst, skrev: »Jeg sysler i denne Snetid, da man ikke kan holde Møder, meget med Kirkesagen før og nu. Skriver en Række Smaaindlæg (2— 300 Ord) til alle Byens tre Blade samtidig. Har 10— 12 Kladder liggende, 4 er affyrede. En morsom Sport i gamle Minder og ny Glæ­ de! . . . . Ikke tabe Modet! Naturligvis mange Skuffelser, Men — det gaar nok . . . . Gid man var 20 Aar yngre.« Mødekampagnen gav adskilligt mere Arbejde. Fra først a f havde vi kun regnet med Møder i Byerne; men Sam­ menkomsterne med Tillidsmændene gjorde det klart, at Gudstjenester mange Steder vilde være af afgørende Betyd­ ning. Vi fik da mobiliseret en lang Række Talere, et Par Hundrede; der maa ialt være blevcn afholdt 7—800 Møder, deraf det store Flertal i Januar Maaned. Selvfølgelig var mange københavnske Præster ude. Provst Winther og Pa­ stor Ricard tog sig særligt af de sjællandske Byer, Provst Nordentoft, Pastor Fibiger og Pastor Bang henholdsvis de fynske, de østjyske og de nordjyske. Men de fleste af Talerne var Venner fra Landet. Samtidig med den endelige Ordning af disse Ting kom det store Kontorarbejde, herunder særligt Udsendelse af Op- raab — forskelligt til hvert Amt — , Piecer, Kuponer og m. a., aftalt til hver Tillidsmand efter Sognets Størrelse. Hvor me­ get der er at ordne med sligt, véd kun den, der har prøvet det — Danmark har ca. 1900 Sogne. Der fik vi en udstrakt Hjælp fra Kirkefondets Kontor. Vanskeligheden øgedes ved, at forsinkede Tillidsmandsmøder gjorde, at jeg egentlig kun