KøbenhavnsKirkesag_1922-25

190

Frederiksbergs Skatteydere giver et Tilskud til Provinsens Folkekirke paa en Mill. Kr. For en Sikkerheds Skyld tilfø ’es, at her kun er Tale om de fra den egentlige Statskasse tilskudte Beløb, ikke om Lig­ ning paa Menigheden eller den nye Kirkeskat. Herved ind­ kommer 2 Mill. Kr. for København og 10 Mill. for Provin­ sen, og her er der ikke Tale om, at den ene betaler for den anden. Men gennem den almindelige Statskasse betaler Køben­ havnerne altsaa en Mill. Kr. til Kirken i Provinsen. Be­ vilger Staten f. Eks. 40,000 Kr. til en ny Kirke i en Stations­ by, da kan vi regne med, at Københavnerne betaler 35 pCt. eller 14.000 Kr. heraf. Og af Landsbypræsternes Løntillæg betaler Københavnerne ogsaa en Del. Ilar vi saa ikke Lov til at bede Provinsens Menighed om en Gave til de 20 nye Kirker, vi mangler, og som Staten ikke bidrager til? Jens Warming. Angrebene paa Kirkefondet. Kirkefondet er i de senere Aar jævnlig blevet stærkt an­ grebet. Saa længe disse Angreb fremkom i et Blad, hvis kir­ kelige Orientering staar i ligefremt Forhold til dets Interesse for Kristendom, var der ingen større Grund til at beskæftige sig med dem. Alle, der vidste Besked, rystede paa Hovedet eller trak paa Skulderen — og smilte. Alvorligere blev Sagen, da den samme Pen fandt Husly i den radikale Provinspresses Spalter og søgte at lægge Hin­ dringer i Vejen for Indsamlingen til de nye Kirker i Køben­ havn. For Sagens Skyld var det nødvendigt at imødegaa den hadefulde og forvrængede Fremstilling af Kirkesagens Arbejde, som den gav disse Blades Læsere. Redaktionerne var saa hensynsfulde at tage mod Svar paa disse Angreb baade fra undertegnede og fra forskellige af Kirkesagens Venner blandt Præsterne, bl. a. Gad, Balslev og Krag, som vi takker, fordi de rykkede frem til Undsætning. Men sidst har Angrebet lydt fra det Sted, hvor det høres videst over Landet, fra selve Folketingets Talerstol. Det blev ført frem af Pastor Th. Povlsen, den tidligere Kirkeminister i det radikale Ministerium — en Mand, som dog ellers baade i Kraft af sit kirkelige Arbejde og i Kraft af sin tidligere Stilling som Kirkens Minister skulde have mange Betingelser for at værdsætte den store Indsats, som Kirkesagen betyder i den danske Menigheds Liv og Gerning. Den Anerkendelse, som han i sin Tales Indledning gav Kirkesagen for det Ar­ bejde, den havde ydet, druknede fuldstændig i den skarpe Kritik, han i Talen fremførte mod det Forsøg, der nu gøres