KøbenhavnsKirkesag_1922-25

159

det fra Fæd ren e n edarvede, og saa supplere det med det fr ie Arbejde. Indre Mission og Ydre Mission er ikke institutions­ mæssige, saa vilde Kraften gaa af det Arbejde, de gør. Hvor den personlige Indsats mangler, gaar Ilden ud. Vil man spørge: Kan det folkekirkelige taale den frie Be­ vægelse indenfor sig? saa vil jeg svare: Ja, det er jo Tegn paa Styrke, at man kan rumme forskellige Kræfter. Man har jo undertiden set, at de, der lever i frikirkelige Forhold,, er meget tilbøjelige til kun at ville lade en enkelt Side in­ denfor det kirkelige Liv træde frem. Der kan forekomme ganske mærkelige Grunde til Adskillelse. Selv de fredsom­ melige Kvækere har fire forskellige Samfund, som ikke kan arbejde sammen. Der ér Kirkesamfund, som særlig har stu­ deret den aronitiske Præstedragt. De deler sig i to Partier. Det ene Parti holder paa Hægter og Maller, det andet menerr at Knapperne er det rigtige. De haaber engang i det tilkom­ mende Liv at komme til Enighed, men her paa Jorden kan de ikke. Disse Eksempler viser jo det outrerede; men vore egne Landsmænd ovre i Amerika er ogsaa delt i 2 Samfund. Jeg gav dem ikke Raad, da jeg var derovre; det skal man ikke, især ikke, naar man ikke bliver spurgt om Raad. Men jeg lagde Mærke til, at de smaa Samfund ikke kan faa Sam­ arbejde med hinanden, og jeg fortalte dem, at her græsser dog Indre Mission og Grundtvigianerne sammen paa sam­ me Græsgange. Det er ikke Tilfældet derovre i de frie Samfund. Det frivillige Arbejde giver Elasticitet i det fra Fædrene nedarvede. Vi ser jo de forskellige Maader, hvorpaa der kan tages fat paa Arbejdet i Indre og Ydre Mission. Hver maa tjene ud fra sit Synspunkt, det giver det rigeste aandelige Liv. Saadanne Tanker melder sig ved en Lejlighed som denne, da det er det frie Arbejde, der kaldes paa, og dog i nær Tilknytning til det fra Fædrene nedarvede. — Og jeg vil ogsaa her udtale, at de Mennesker, der vil have hele det aandelige Liv gjort firkantet, kan ikke arbejde med i det frivillige Arbejde. Det forekommer mig, at den Maade at se paa det frivillige Arbejde som efter en Lineal, er uaande- lig. Livet er jo nu engang ikke firkantet, og vi Mennesker er alle forskellige, og lad os sige Gud ske Lov for det; men saa kan man heller ikke bedømme alle Forhold ud fra sam­ me Synspunkt. Hvilken Værdi har nu det frivillige Arbejde for det folke­ kirkelige? Det holder det folkekirkelige i Gang, saa det ikke gaar i Staa. Et saadant Arbejde som det, vi i Aften er sam­ lede om, synes mig at være Eksempel paa, hvordan det fri­ villige Arbejde kan og skal arbejde sammen med det folke­ kirkelige.