KøbenhavnsKirkesag_1922-25

14 det indre — at der er mere af Skal end af Kærne. TM for det første er der jo her et organisk Forhold til Stede mel­ lem ydre og indre Værdier. Alle disse Kirkehuse, som er rejst, er ikke blot noget »udvortes«, men de er Frugt af en aandelig Bevægelse. Og ligesom Skallen indeslutter og værner om Kærnen, saaledes indeslutter og værner de hver for sig Gudslivets Rigdom i en levende Menighed. Og for det andet er disse Menigheders Indsats ikke saa ringe, som mange vurderer den til. De smaa Menigheders Arbejde er som Surdej gen i Sognene, og der gøres gennem dem en frelsende og bevarende Gerning af omfattende Art: Søndags-Skolearbejdet, F. D. F„ Spejderbevægelsen, K. F. U. M. og K. F. U. K. staar alle i Gæld til Sognearbejdet, ja hygger deres Fremgang og Vækst paa dette. Og paa lig­ nende Maade er dette Arbejde Fundamentet for Barmhjer­ tighedsarbejdet blandt fattige og syge, for Rednings­ arbejdet gennem Indre Mission, det blaa Kors, Kvindehjæl­ pen og andre Virksomheder af denne Art. Og tillige er de gennem Bøn og Offer med til at bære vor Kirkes Missions­ arbejde blandt Hedninger, Muhammedanere og Jøder. Vi skal derfor ikke tænke ringe om de smaa Menigheder, hvis Medlemmer ofrer af Tid og Kraft og Penge, for at Guds Rige maa komme blandt os. Men sikkert er det, at der endnu er langt igen, før Op­ gaven er løst — at store Dele af Sognenes Befolkning er ganske uberørte og fremmede for Guds Rige, og at der her­ sker en sørgelig Uvidenhed og en Mængde mærkværdige Fordomme mod levende Kristendom i store Kredse af den københavnske Befolkning. Og dog — der er Bedring ogsaa i dette Forhold. Kirken er ved at vinde en Stilling i Befolk­ ningen, som den aldrig kunde have vundet, hvis Kirke­ sagen ikke havde slaaet de store Sogne i Stykker og faaet de smaa Kirker rejst, saa det hele kom de enkelte nærmere ind paa Livet. Men stiller det sig saaledes bedre med »det indre«, end mange forhastede Kritikere mener, saa stiller det sig paa den anden Side ikke nær saa godt med det ydre, som de tror. Rammerne er ikke paa langt nær i Orden; selv det besked­ ne Krav: Sogne paa 10,000 Mennesker med to Præster, er ikke sket Fyldest. Og dog véd enhver, som har prøvet det, hvor uoverkommeligt det er at være Sjælesørger for 5000 Mennesker. Der maa blive meget forsømt, selv hvor man gør sit bedste. 6 københavnske Sogne har endnu over 20,000 Indbyg­ gere, 4 mellem 15 og 20,000, 22 mellem 10 og 15,000. Der maa endnu ske en halv Snes Sogneudskillelser med til