KøbenhavnsKirkesag_1922-25

102 Kirkefondets Udspring;.

Den smukke Jubilæumsbog fra 1915 har jeg først nylig læst helt og med inderlig Glæde. Som rigtig Københavner har jeg fulgt og delvis ogsaa taget Del i den lykkelige Fremgang for Guds Rige i min egen Fødeby og det Fædreland, som jeg frivilligt kæmpede for i 1864 og siden ad andre Veje har stræbt efter at gavne paa mange Maader. Jeg vil derfor gerne hævde, at hin Bedrift og Guds Styrelse havde sin Begyndelse, sine første Spirer noget længere tilbage end 1886. Jeg vil lægge et Par Aar til, nemlig fra 1884. 1.— 7. September holdt Evangelisk Alliance et Møde her i Kbhvn. i Bethesda. Det var vel egentlig den første store Forsam­ ling hos os paa det aandelige Omraade. Adskillige, bl. a. af Grundtvigs Disciple, vilde ikke i Lag med Reformerte og andre fra vor Folkekirke adskilte Trossamfund, især naar Romerkirken ikke kunde komme med. Jeg husker, at Prof. Fr. Nielsen stærkt dadlede mig, fordi jeg havde skrevet under paa Opfordringen og selv skulde tale (om Ædruelighedssagen). Men jeg husker, at da jeg med en vis Selvfølelse gik op til Dr. Kalkar — som Forman­ den for det hele — og sagde, at jeg vilde lade mig optage paa Indbyderlisten, svarede han med den største Ro: „Jo, det kan De nok faa Lov til!“ Men hans rolige Svar viste sig som virkeligt svarende til Sammenkomstens Betydning. Hvor blev der ikke af Deltagerne og mange, der siden læste derom, banet nye Veje og aabnef videre Syn og dristigere Fremtidsplaner, end vi vel i Al­ mindelighed kendte til. I mit Diakonisseblad „Føbe“ skrev jeg umiddelbart derefter.-. „Der blev holdt Taler, som baade ved de Mænds Personer, som holdt dem, og ved selve Indholdet var i den Grad fortrinlige, at det er en hel Begivenhed for dem, der har været Tilhørere derved; saaledes de, der holdtes af Professor Schaf fra New York, Prof. Godet fra Genf, Prof. Christlieb fra Bonn, Præsterne Dal-, ton fra St. Peterborg, F. Fliedner fra Madrid, Th. Monod fra Paris. Prof. Christlieb holdt ved Alliancens forrige Møde i Basel et Foredrag om Hedningemissionen, som ogsaa foreligger trykt paa Dansk, og som formodentlig hos flere end dette Blads Udgiver har vakt den første ret levende Forstaaelse og Interesse for Hedningemissionen. Denne Gang havde han valgt Ligegyldig­ heden i de kristne Lande at tale om, og oprullede et Billede navn­ lig af de kirkelige Tilstande i Tyskland, saa mørkt, at man nødig vilde tro paa dets Sandhed, dersom han ikke kunde bilægge det med Talbeviser helt igennem. Det betydningsfulde ved, at dette Foredrag blev holdt hos os, var netop, at vi næsten til hvert Ord maatte sige: lige saa hos os! Det var en Bodsprædiken i Tal af den allerkraftigste Art, og den skal med Guds Hjælp heller ikke have lydt forgæ ves."