KøbenhavnsKirkesag_1922-25

95

præster, hvor Arbejdet er for overvældende, og meget andet, der burde gøres, men ikke kan blive gjort, hvis vi ikke faar de nødvendige Midler. Vi maa derfor bede om en stor Kollekt i Aar. Den har været synkende de senere Aar; nu skulde den gerne stige igen. De daarlige Tider til Trods. Ofte er Guds Rige gaaet stærkest frem og har faaet de største Midler at arbejde med netop i de daarlige Tider. Men det forudsætte^ jo en Kraftanspændelse fra alle Kirkesagens Venner, et fælles Løft, som kun kan ske, naar hver gør sit bedste. Derfor beder vi alle vore mange Venner ud over Landet: Gør, hvad I kan; begynd at lægge lidt til Side, saa Dagen finder Eder rede til at give. Og tal om det med andre og faa dem interesserede. Særligt kan jo Sagens mange Venner blandt Præsterne gøre meget for at forberede Dagen ved at fortælle lidt om Sagen i Forvejen og ved at lægge Menig­ hederne paa Sinde at være rede. Tak til enhver, som vil gøre, hvad han kan. Charles N ielsen. O plæ sning a f Math. 9, 35 — 38. I disse Ord ser vi tydeligt Jesu Evne til at se paa Men­ nesker ud fra et dobbelt Synspunkt. Der fortælles her, at han saa deres Trang, og at han ynkedes inderligt over dem. Og saa et Sekund efter siger han: »Beder Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst.« Jesus saa Trangen hos Mennesker, men han saa^ogsaa, at der er noget, der duer, noget, der ikke maa lægges øde, men skal ind­ samles i Guds Lade. Vi skal lære af ham at forene de to Synspunkter, og vi vil prøve at lægge den Betragtning til Grund for det, vi h$r skal tale om. Kirken maa arbejde, det kan ikke være andet, den be- staar jo af dem, der er grebne af Kristus, og som derved har faaet en umistelig Værdi i deres Liv. Men alle de andre trænger til den samme Oplevelse. Gud har været god imod mig, det forpligter. Man skal ikke sidde og hygge sig med det, man har faaet, for saa stivner man, og det, der engang kom strømmende friskt til en, det løber bort igen. Nej, man skal prøve at være noget for andre. Det er sandt for den enkelte, men det er ogsaa sandt for Kirken. Kirken kan Kirkens frivillige Arbejde, dets Ret og Betydning. A f Biskop H. Oslenfeld.