KøbenhavnsKirkesag_1916-21

Københavns Kirkesag

og Menigheden.

1921.

April

Nr. 27.

Store Bededag. Det er nu omtrent en Menneskealder siden, der blev slaaet til Lyd overfor Menigheden for den københavnske Kirkesag, for at et systematisk Arbejde for den Sag kun­ de blive sat i Gang. Mange af dem, for hvem det Arbejde blev en Hjertesag, har siden lukket deres Øjne, adskillige af dem, der endnu er tilbage, er bievne gamle og graa. Men Københavns Kirkesag er ikke gammel trods de mange Aar, den har at se tilbage paa. Det sker jo ganske vist saa let, at nye Opgaver trænger sig frem og tager In­ teressen, og den menneskelige Hukommelse er kun kort. Men den københavnske Kirkesag vedbliver at være af af­ gørende Betydning for Menigheden, og derigennem for hele vort Folk. Som en af dem, der i sin Tid slog til Lyd for Kirkesa­ gen, vilde jeg gerne paany fremhæve denne dens afgø­ rende Betydning, hvor mange andre Opgaver der end efter- haanden fanger Interessen. Det er ikke blot dens Maal at bygge Kirker. Visselig, vi trænger til mange Kirkehuse i Byen med de 700,000 Mennesker, og aldrig kan jeg se paa de gamle, smukke Kirkebygninger, som man i sin Tid har haft Raad til at bygge, fattige som vore Fædre var i Sam­ menligning med os, uden at tænke paa, hvor smaa og uan­ selige de lleste af de Kirker er, som er bleven opført i den sidste Menneskealder. Men Hovedsagen er dog det Liv, som skal have sit Udgangspunkt i disse Kirkebygninger, Arbejdet for Menneskesjæles Frelse ved det enfoldige og troværdige Evangelium om den korsfæstede og genopstandne Frelser. Hovedsagen er selve Menighedslivet med alle dets Forgre­ ninger, et kraftigt Samarbejde af alle dem, der staar paa den samme Troens Grund, tor at hjælpe andre fremad paa det evige Livs Veje, styrke de svage og forsagte, de an­ fægtede og bange, bringe Hjælp og Trøst til syge og fat­ tige, samle Børnene og de unge o. s. v., o. s. v. Dette ei den egentlige Kærne i den københavnske Kirkesag, ud fra den