KøbenhavnsKirkesag_1916-21
241 Som endnu en glædelig Erfaring vil jeg fremhæve, at Døde ligheden i Børneverdenen i disse Aar har været langt ringere end før, i hvert Fald i de fattigste Sogne. En Kendsgerning, der paany understreger den Sandhed, at Spiritusdrikkeriet rent ud sagt er lovmæssigt Barnemord. Men er end saaledes de Erfaringer, der i disse Aar er gjorte, i mange Maader glædelige, er de i andre Henseender afgjort betænkelige. Før Rationeringen kom, stod der ved de fleste af Kirkefon dets Menigheder blomstrende Blaa Kors Foreninger, hvis Møder Uge efter Uge samlede større eller mindre Skarer af dem, Kir ken ellers vanskeligst naaede ud til, og Tid efter anden vandtes saa en og saa en til af disse, ikke blot for et menneskeværdigt Liv, men for Guds Rige. Dette Kirkens særlige Arbejde har i ikke ringe Grad lidt under de nye Forhold. Ganske vist har der ikke været noget videre Frafald iblandt de solide Blaa Kors Venner; men Tilgan gen har været mindre end før, og adskilliges Iver er uom tvisteligt — kølnet for Sagen, fordi man lullede sig ind i den falske Forestilling, at alt nu snart var, som det skulde være, og at man derfor ikke i samme Grad som før behøvede at være med i det reddende og forebyggende Arbejde. Det kan derfor ikke nægtes, at det kristelige som ogsaa det folkelige Afholdsarbejde for Øjeblikket befinder sig i en Krise tilstand, der faar en til at rette det saare alvorlige Spørgsmaal til Menighederne herinde, om de nu ogsaa er vaagne og vel rustede til at imødekomme de Krav, som den stigende Spiritus produktion i Forbindelse med den stedse dalende Værdi af de Penge, der i vore Dage rigeligere og rigeligere strømmer ind til den brede Befolkning, stiller til deres Kærlighed og Offervil lighed overfor de Stakler, der føres i Ulykke ved de stærke Drikke, eller om det som saa ofte før skal vise sig, at den onde Fjende faar Held til at saa sine Ukrudtsfrø i Marken, mens Herrens Tjenere sover i den Tro, at Arbejdet er gjoit. Det vil desværre i saa Tilfælde blive en trist Opvaagning. Nu som før bør den kristne Menighed og forøvrigt alle de Mænd og Kvinder i vort Folk, der ønsker, at Folket skal bevares sundt til Legeme og Sjæl for at blive en frugtbar Jordbund for Guds Riges Sæd, se, at de stærke Drikke er et af Satans aller- virksomste Arbejdsmidler. M. Th. Nielsen, Sognepræst ved Kapernaums Kirke.
Made with FlippingBook