KøbenhavnsKirkesag_1916-21

2 1 0

Fra den nye Kasserer. Som det fremgaar af den Bøn, vi har rettet til Menig­ heden om at give en god Gave ved Store-Bededags-Kollekten, er Kirkefondet for Tiden meget vanskelig økonomisk stillet. Aarsagen er, at vi selvfølgelig maa stille de ved Kirkefondets 24 Kirker ansatte Klokkere, Kirkebetjente og Organister gan­ ske ens med de ved Statens og Kommunens Kirker ansatte Funktionærer, hvad angaar Dyrtids- og Løntillæg, og det samme gælder de Præster, der lønnes af Kirkefondet. Men derved belastes Kirkefondets Budget for 1919 med en Ekstra­ udgift af ca. 90,000 Kr., hvoraf vi dog har faaet ca. 20,000 Kr. Vi ser dog Fremtiden forhaabningsfuld i Møde, thi vi er ganske overbevist om, at Menigheden vil forstaa, at vi hand­ ler ret, og at den derfor ogsaa vil give Kirkefondet, der atter og atter har erfaret dens store Kærlighed til og Forstaaelse af Københavns Kirkesag, de fornødne Midler. Saa længe Kirkefondet er omgivet af Guds Børns Bønner og Kærlighed, føler vi os ganske trygge. Ved en Forhandling med en Mand, der stod helt uden for Menigheden og Guds Rige, om en Missionsvirksomhed, lod han falde den Udtalelse, at ethvert Arbejde, der bæres af de hellige — det var netop saadan, han udtrykte sig — hviler paa et trygt økonomisk Grundlag. Skønt han stod gan­ ske uforstaaende over for Guds Rige, erkendte han dog, at hvad Guds Børn sluttede sig sammen om, det vandt frem over alle økonomiske Vanskeligheder. Men han vidste ikke, hvad den dybe Aarsag var hertil, og vilde heller aldeles ikke have forstaaet den, at Guds Børns Styrke ligger i Bønnens inderlige Samfund med Menighedens Herre, som Sølvet og Guldet hører til, og som giver sine rigeligt til al god Gerning, Men om vi end trygt hviler heri, saa føler vi dog, lad det blive sagt, Trykket af de trange økonomiske Forhold, ikke at vi ængstes for, hvorfra Midlerne skal komme, men saa- ledes, at vi føler os hæmmede i at kunne gøre de Fremstød, der ligger og venter paa at blive taget op af Kirkefondet, og som trænger mere og mere paa for hver Dag, der gaar. Lad mig blot nævne en enkelt Sag, Erhvervelsen af nye Kirkegrunde. Naar man færdes i Storkøbenhavn, vil man ikke alene i Byens Yderkanter, men ogsaa flere Steder i de ældre Bydele, hvor der endnu er ubebyggede Grunde, se den ene Husrække og Huskarré skyde op efter den anden, og en saadan Husrække betyder ofte en Tilvækst af 3000 Mennesker eller mere. Erhverves derfor ikke i Tide en Grund, bliver den enten meget dyr, eller der kan ikke læn­ gere findes en ubebygget, til Opførelse af en Kirke egnet Grund, der hvor det om kort Tid vil blive nødvendigt at ud-