KøbenhavnsKirkesag_1916-21

2 0 8

Kirkens Fuldførelse; indtil nu er der indsamlet og tegnel ca. 50,000 Kr. Og Gentofte Kirke har nu faaet sin anden Præst, der har faaet Vangede tildelt som sit særlige Distrikt. En midlertidig; Absalonskirke. Den Sommer, da jeg tik Løftet om de første Penge til Ab- salonskirken, drejede mine Tanker sig egentlig nærmest om, at vi til at begynde med skulde bygge en Krypt for saa at faa den indviet til Kirke — foreløbig. Jeg følte, at der maatte snarest skaffes et kirkeligt Samlingssted i det nye Sogn. Imidlertid — da Kirken med sit skønne Dobbelttaarn stod dér paa Papiret, var der ingen Krypt, men en liden Korsfløj, bestemt til Menighedslokaler. Og al denne Herlighed kostede blot 275,000 Kroner. Unægtelig* et baade attraaværdigt, stort og skønt Maal. Men rundt om den tomme Kirkegrund boede Mennesker i Tusindtal. For dem skulde jeg være Præst, Evangelist og Sjælesørger. Arbejdet kaldte, og det tog mig og gav mig Hæn­ derne fulde. Men »Kirken«? Ja, vist arbejdede vi, Kirkekomitéen og jeg, og der gik Penge ind; i Løbet af et Aar ca. 21,000 Kr. Men der var Brug for over 10 Gange saa meget til. Kunde da »Menighedshuset« ikke bygges og indrettes til Kirke? Dér vilde blive Plads til ca. 150 Mennesker. Jeg holdt paa, at det var for lidt Plads at give et voksende Arbejde. Et andet Tankeeksperiment gjorde vi, og Arkitekterne tegnede det op for os: den halve Kirke og Menighedshuset. Smukt var det ikke at se til, men det gav en 3 å 400 Sidde­ pladser. Med de nuværende Priser paa Byggematerialier vilde det hele beløbe sig til mindst 150,000 Kr., altsaa lige saa me­ get som en hel Kirke kostede i gamle Dage — og saa var vor dog kun halv. Imens var vi stadig til Huse i Gethsemanekirken. De har altid været gode ved os dér, men vi er dem jo alligevel til Ulejlighed. Og nye Fremstød i vort Arbejde er der simpelt­ hen ikke Plads for. 150,000 Kr. for en halv K irk e ! Jeg sad fast i mit Sogn og kunde ikke rejse ud og forklare Kirkesagens gamle Venner vor Nød, for saa havde I dog vist hjulpet os for længe siden. Men »hvem skal pløje Markerne, og hvem skal Græs­ set slaa«, naar Sognets eneste Præst er borte paa Indsamlings­ rejser? Nej, jeg' maatte først tænke paa Sjælene, og hvem vil vel dadle mig for det?