KøbenhavnsKirkesag_1906-08

103 Efter alt det foreliggende maatte vi derfor prøve paa at faa Afgørelsen ændret. F ra Fredens Menighed sendtes straks to R e p r æ s e n ­ t a n t e r for det lovbefalede og det frivillige Menighedsraad til Viborg for at bede Pasto r Hallager trække sig tilbage. De kom tilbage med u fo rrettet Sag. Men Fredens Menig- nighed rettede den stærkeste Opfordring til Forretnings­ udvalget om at støtte dets Ønsker. Under 13. August sendte da Forretningsudvalgets Formand Pastor Hallager følgende B r e v : Hr. Pastor Hallager! Paa det københavnske Kirkefonds Forretningsudvalgs Vegne til­ lader jeg mig at rette en indtrængende Bøn til Dem om at foranledige Kultusm inisteriet til at kalde Deres Udnævnelse som Sognepræst ved Fredens Kirke tilbage. Vi forstaar tilfulde, hvor pinligt dette kan være for Dem, hvis De har ønsket at tage en Gerning op i København, da at trække Dem tilbage, men vi stoler paa, at De vil gøre dette for Sa­ gens Skyld, naar De erfarer, hvorledes Stillingen i Virkeligheden er. Kirkefondets Arbejde beror i højeste Grad paa, at vi kan faa Ind­ flydelse ved Besættelsen af de Præsteembeder, til hvis Opretholdelse Kirkefondet yder Bidrag. Saa godt som alle Gaver, der ydes os rundt om i Landet, er givne under den Forudsætning, a t Kirkefondet faar et Ord med at sige ved alle Embedsbesættelser. Vi har altid søgt at faa dette ordnet under nøjeste Samraad med de lokale Menigheder og saaledes ogsaa her, idet vi var fuldstændig enige saavel med det lovbefalede som med det frivillige Menighedsraad. Trods denne Enighed skete det ved en beklagelig Fejltagelse, at det lovbefa­ lede Menighedsraad ikke fik Ansøgningerne til Erklæring, og Embedet blev besat, uden at der havde været Lejlighed hverken for Biskoppen,. Kirkefondet eller Menighedsraad til at udtale sig. Rundt om i Landet vil dette blive betragtet som et afgørende Be­ vis for, at Kirkefondets Arbejde ikke kan gennemføres og derfor ikke bør støttes. Man vil hævde, a t vi altsaa første Gang, Embedet skal besættes, kan benytte den Ret, enhver Kirkebygger har, men senere vil Ministeriet handle efter Forgodtbefindende. Kirkefondets Stilling er i og for sig vanskelig nok, det er kun under de største Vanskeligheder, at dets Arbejde kan opretholdes og udvides. Vanskelighederne vil øges i en umaadelig Grad som Følge af denne Embedsbesættelse. Idet vi gør Dem opmærksom paa dette, udtaler vi aldeles ikke nogen K ritik overfor Dem, men vor Henvendelse sker under alvorlig Bekymring for, hvorledes Kirkefondets Fremtid vil blive, naar den store Frivillighedstanke, som ligger til Grund for dets Arbejde, ikke kan blive til Virkelighed, og vi føler os overbeviste om, at Hensynet til den store og vigtige Sag vil tilskynde Dem til at komme os i Møde.

l