KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

90

Aars Slutning skulle være bievne til 20,000. Og det er vort Haab, at vor egen indsamling skulde fremdeles bringe andre 20,000 i 1898 og ligesaa i 1899. Det var 60,000 til den Tid, da Kirken tænkes færdig. Saa har Kirkefondets Forretningsudvalg lovet os kraftig Støtte, og selv om der herfra blot ydes os et Beløb, svarende til, hvad Menigheden herude yder til Nazaretkirkens Drift, vil dette i de 3 Aar bringe Indsamlingen op paa 75,000 Kr. Og vil Herren lægge Velsignelse til vort Arbejde, kan han ogsaa fra anden Side opvække Støtte for Sagen. Og i Tillid til ham haabe vi fortrøst­ ningsfuldt at kunne paabegynde Arbejdet til Foraaret. Der kunde maaske være dem, der vilde sige, at vi stille vore Fordringer for højt med Hensyn til vor nye Kirkebygning. Men det kan næppe nægtes, at den her beskrevne Plan er saare praktisk og tilfredsstillende med Hensyn til de Krav, der maa stilles til en Kirkebygning i København. Dette gælder ikke mindst Anbungelsen af Forsamlingslokalerne i Krypten. Nu, da Menighedsarbejdet i vort Distrikt er vokset ikke saa lidt i de forløbne 6 Aar, er det os umuligt at undvære saadanne Forsamlingslokaler. Foruden en temmelig stor Søndagsskole, som vel kunde have Lokale i selve Kirken, kræver vore Menighedsmøder, Bibelsamtalemøder, Bede- møder, Ynglinge- og Pigeforeningsmøder o. s. v. særlige Lokaler, som ellers maa lejes. For Tiden har saaledes \nglinge- og Pige­ foreningen i vort Distrikt sit eget lejede Lokale. Alene Lejen herai vil omtrent kunne forrente den Kapital, hvormed den nye Kiikes Forsyning med Krypt vil fordyre Kirkens Opførelse, endsige da, dersom vi tillige skulde leje Lokale til vore øvrige særskilte Møder, som vi hidtil have holdt i det murede Sakristi, hvormed Jernkirken i sin Tid blev forsynet, hvilket Sakristi allerede nu ikke altid kan rumme Deltagerne i vort Menighedssamfunds Møder. Derfor fxem­ byder den omtalte Plan i Virkeligheden en praktisk og forholdsvis billig Maade for Tilvejebringelsen af et Missionshus. Men den bidrager sit til, at Kirken ikke bliver saa billig. Og skal Kirken virkelig faa et tiltalende kirkeligt Præg i den indeklemte Stilling mellem de to Huse, der ere antydede paa Billedet, kan et Taarn som det projekterede neppe undværes. Idet vi saaledes synes, at vore Ønsker ere vel begrundede, tro vi heller ikke, at Kirkesagens Venner ville svigte os. Det, som Nazaretkirkens Menighed allermest længes efter, er, at der maatte