KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

6 8

Mursten. Søjlerne i den lille aabne Forhalle og i Taarnets Lyd­ huller, Sokkelen og andre Dele skulle hugges i Granit. Forhallens og Taarnets Tage dækkes med grøntglacerede Tagsten, Skibet med Falstagsten eller Skifer. Langsiderne og Bagsiden pudses med Kalkpuds. Yinduesaahningerne udfyldes med smaa Ruder i Bly­ indfatning. De paa Tegningen viste Billedhuggerarbejder: Evange­ listtegnene paa Taarnets Fod, to Dyrefigurer paa Pillerne i Gavlens store Vinduesgruppe og en Englefigur med Korset paa Gavlens Tinde ville blive udførte af Billedhugger Bærentzen i Kridtsten og Savonniere-Sten (fransk Kalksten). Taarnets Højde er c. 160 Fod. Fra den lille aabne Forhalle føre 3 Døre ind til Kirken gennem et større og to mindre Forrum; fra disse to sidste føre Trapper op til Orgelrummet, som ligger mod Syd og til de to Pulpiturer, som løbe langs Sidemurene. Foruden disse to Trapper, af hvilke den ene tillige fører op i Taarnet, findes endnu to andre ved den anden Ende af Pulpiturerne; disse ville altsaa kunne tømmes let og hurtigt. Selve Kirkerummet er foruden Alternischen c. 40 Alen langt, 29 Alen bredt og 22 i/ 2 Alen højt. Det hestaar af et bredt Midt­ skib, adskilt fra de 2 smalle Sideskibe ved firkantede Murpiller. Disse og de tilsvarende Vægpiller bære Hvælvingerne, der ere for­ mede over Kugleflader som en Art Kuppelhvælvinger og adskilte fra hinanden ved brede Gjordbuer med Ribber, der hvile paa smaa Dværgsøjler. Noget egentligt Kor findes ikke, men den Del af Kirken, der ligger nærmest ved den halvcirkelformede Alternische, er hævet 3 Trin over Kirkens Gulv og adskilt fra dette ved en lav Skranke, paa hvis ene Hjørne Prædikestolen er anbragt. Pulpituret, som er konstrueret af Jærn, støttes af Stenknægte, der ere fastmurede i de fritstaaende Murpiller. Bag ved Alternischen findes Sakristierne i en lavere Tilbygning og under disse Varme­ apparatet (Kaloriferen). Ved murede Kanaler under Gulvet, Skærme under Vinduerne o. s. v. er der sørget for at forhindre Træk og fordele Varmen ligeligt i hele Rummet. Det er den tidlige Middelalders Kirkebygningskunst, som den har udviklet sig i Norditalien, der har været Udgangspunkt fol­ den arkitektoniske Stilkarakter; jeg har dog forholdt mig meget frit over for denne og om noget egentlig Forbillede er her ikke Tale. De Fordringer, der stilles til en protestantisk Kirke, ere jo