KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

paa god og gavnlig Maade. Maatte det blive Sæd iblandt alle Kirkesagens Venner, at enhver Kirkeindvielse blev An­ ledning til, at nye Gaver frembæres fra Sagens talrige Venner. Tale ved Indvielse af St. Lnkas Kirke, af Biskop, Dr. S k a t Rørdam . Ap. Gj. 2. 42—47. De holdt våragtig fast ved Apostlenes Undervisning og ved Sam­ fundet, ved Brødets Brydelse og ved Bønnerne. Men alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting tilfælles. Og de solgte deres Ejendomme og Gods og delte det ud iblandt alle, eftersom nogen havde det behov. Og hver Dag vare de varagtig og samdrægtig i Templet, og i Husene brøde de Brødet og nøde Maaltidet med Fryd og i Hjertets Enfoldighed, idet de lovede Gud og havde Yndest hos alt Folket. Og Herren lagde hver Dag nogle til Menigheden, som lode sig frelse. Dette er Evangelisten Lukas' Skildring af Livet i Menig­ heden i Jerusalem efter Pinsedagen og af dens Vilkaar ind­ adtil og udadtil. Der er en egen Højtidsglans over dette Menighedsliv, hvor alle de troende holdt sig sammen og havde alt tilfælles og, som det senere hedder om dem, „havde ét Hjærte og én Sjæl“, og hvor de havde Yndest hos alt Folket, saa at Herren hver Dag kunde lægge nogle til Menig­ heden, der lode sig frelse. Menigheden i senere Tider har altid med Beundring set op til disse dens første Dage; og enhver Menighedskreds, som er kommen til levende Bevidst­ hed om den Naade, den er fælles om i Jesus Kristus, vil sikkerlig baade ønske og stræbe, at i det mindste noget af denne Højtidsglans maatte komme for Dagen i dens Liv. Dette kunne vi ogsaa med Sandhed baade bede om og stræbe efter. Thi den samme Hellig Aand, Kærlighedens og Sandhedens Aand, som fyldte denne første Menighed, er endnu den Dag i Dag Menighedens Talsmand og er endnu ligesaa rig og rund som i Aposteltiden. Og den selvsamme Naade, som dengang knyttede de mange sammen til at have ét Hjærte og én Sjæl, er ogsaa given os, — naar vi kun ret havde Hjærte til at bruge den og øse Liv og Kraft af den. Det, der holdt de troende saaledes sammen, det var nemlig ikke Sindenes naturlige Overensstemmelse eller fælles jordiske