KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

5 0

erkendte sit Ansvar og var rede til at bringe de Ofre, dette krævede. I 1896 ansattes desuden Pastor Monster ved Bedesalen, paa samme Maade som Pastor Ostenfeld, nemlig som „mid­ lertidig ordineret Medhjælper for Præsterne ved Frederiksberg Kirke.“ Den hele Ordning havde, ligesom selve Sagen, Mid­ lertidighedens Karakter, og man følte stadig mere, at dette ikke kunde være fuldt tilfredsstillende. Uagtet Sogne­ præsten ved Frederiksberg Kirke med stor Velvillie søgte at gøre T rykket deraf saa lille som muligt, var Menighed og Præst derfor enige om at stræbe hen imod en endelig Ordning. Og da Kirkeudvalget tog fat og Opførelsen af den nye Sogne­ kirke paabegyndtes, var man rede til at yde det al god og trofast Støtte. Og nu ere de midlertidige Ordninger afløste af endelige. Istedetfor den lille Bedesal har Menigheden nu sin lyse, smukke Sognekirke, de midlertidige ordinerede Med­ hjælpere ere hl evne Menighedens faste Præster, og Distriktet er bleven selvstændiggjort, udskilt som St. Lukaskirkens Sogn. Kirkeindvielsen i Søndags er saaledes Afslutningen paa en igennem flere Aar fortsat forberedende Virksomhed. Det forberedende Arbejde, Tilvejebringelsen af et midlertidigt Kirkelokale og Ansættelsen af Distriktspræsten, har baaret sin Frugt. Men derfor betegne vi ogsaa Kirkeindvielsen som en glædelig og løfterig Begyndelse. Thi ikke blot er det den forste Sognekirke, det københavnske Kirkefond faar fuldført, men her er tillige gjort det første Skridt ind paa den nye Bane, ad hvilken Kirkefondet fremtidig ønsker at arbejde for Kirkesagens Fremme. Thi naar Kirkesagens Arbejde hidtil mest har formet sig saaledes, at Kirkerne ligesom blev det første, saa vil man — selvfølgelig bortset fra de 4—5 Kirker, hvortil man har Midlerne — fremtidig indrette sig saaledes, at Kirkerne blive det sidste, blive Afslutningen, der saaledes først komme til, naar en bevidst Trang allerede længe har ønsket dem og bedet om dem. Og man haaber, at naar der kan tilvejebringes midler­ tidige Kirkelokaler, og der saa ansættes nidkære, troende Præster, vil der ogsaa andre Steder, ligesom nu er sket, dannes en levende Menighed og vaagne et Menighedsliv, der