KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

4 0

bliver kendi, at Københavns Kirkesag er en Livssag for vor Kirke, og at derfor den danske Menighed vil give sine bedste Kræfter til at føre den igennem. H. Ussing.

Et Forslag. A f Toldkontrollør Stub i Nexø.

Med stor Interesse har jeg læst de talrige Udtalelser om Kirkesagen, som fremkomme fra de forskelligste Sider. Og det kan ikke nægtes, at denne Sag nu er noget tilspidset, idet Menigheden forlanger den fremmet, medens Modstanderne have opagiteret den ligegyldige Mængde derimod. Sørgeligt er det, at dette er sket i partipolitiske Øjemed, som aldeles ikke vedrører Kirkesagen. Og i det hele har Modstanderne af Kristentroen løftet Hovedet højt, saa man næsten skulde tro, at selve Satan var sluppen løs, naar man ser, hvilken Gift og Galde der i de fritænkerske Blade udspyes imod Menigheden. Men de skulde dog ikke glæde sig for tidligt. Thi vil den levende Menighed i vort lille Land tage sig sammen, er der intet i Vejen for, at den kan hygge Herren de Huse i vor Hovedstad, som han har Brug for, ligesom det skete i den gamle Pagtes Dage (1 Kong. 5, 5). En Ting er vundet i den senere Tid, og det er, at de Mænd, der staa forrest i Arbejdet for K irkesagen, nu kan vide, hvad Støtte de kunne vente fra Rigsdagen og Københavns Borgerrepræsentation. Men da Sagen saaledes aabenbart er lagt over paa Menigheden, bliver det ogsaa en Pligt for. alle dem i vort Land, som have fundet Naaden i Kristus Jesus, at støtte den ved, at enhver efter sin Evne yder sin Skærv til, at de manglende Kirker kunne opføres. En Del af Befolkningen udenfor Hovedstaden har den Anskuelse, at Københavnerne selv skal bygge deres K irker; thi vi her ude i Landet har nok at gøre med at samle ind til Missionshuse, Søndagsskoler og andre kristelige Formaal. Men saaledes have vi Provindsboere ikke Lov at sige. Thi Herren har befalet os, at vi skulle være med at udbrede hans Rige her paa Jorden. Tillige maa vi ogsaa huske, at