KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

3 7

Sogne her. Men ligesom de spille en meget lille Rolle i Folks Tankegang, saa er ogsaa det derved krævede Hyrde­ forhold illusorisk paa Grund af Sognenes Størrelse. Man tænke sig kun at være Hyrde for 60,000 — eller blot 20,000. Den almindelige Tankegang i København er denne: Man vælger sig en Præst (ligesom en Læge), hvis man vil have en; men føler man ingen særlig Trang til at have en Præ st, vælger man ingen, og der kunde utvivlsomt tænkes Hundredetusinder, som vilde sige: Jeg har ingen Præst. Ak, var det saa kun dem, som ikke ønske en Præst, der talte saaledes! Men der findes herinde mangfoldige Sjæle i allebaande Nød (syge, gamle, forladte, forførte, søgende, tvivlende, anfægtede o. m, a.), der iblandt de mange Tusinder ere komne til at bo aandeligt saa langt fra K irken, at de ikke selv kende Vejen til den, og som aldrig selv faa Mod til at søge en P ræ st, og dog ikke søges af nogen Præst — fordi disse ikke kende det mindste til deres Nød. Jeg gentager det: Alle andre Steder i vort Land er det saaledes, kun ikke i København. Og hvorfor ikke? Er Køben­ havns Beboere saa aandeligt udviklede, at de ikke trænge til det? Eller er det en Gang for alle fastslaaet, at en Hovedstads­ befolkning maa være saa gudløs, at det ikke kan nytte noget? Hvorfor er det anderledes i København? Dette ene Spørgsmaal er nok til at sætte Kirkesagen i Bevægelse i et Menneske. Og Følgerne ere da ogsaa aabenbare nok. Ved en Be­ regning ud fra Kirkebesøget paa en almindelig Søndag kan man saa nogenlunde beregne Tallet paa de jævnlige Kirke­ gængere i København. Og da viserselv en velvillig Opgørelse* at vistnok omtrent to Tredjedele a f B y e n s Befolkning saa godt som aldrig gaa i Kirke. Hvor ere de henne? Mangfoldige Tusinder nødtes saaledes ind i Kampen for Tilværelsen, at de hverken faa Tid eller Kræfter til at spørge efter Aandens Behov. Forlystelsernes Malstrøm borthvirvler de unge — og efterhaanden de ældre med — i Titusinder. Fritænkeri og Fordom — baade i de finere og grovere Former — breder sig foroven og forneden. Katolicismen og Spiri­ tismen tage deres Part o. s. fr. Tænk blot, at en enkelt af disse Ting dukkede op i et Landsogn, et enkelt daarligt Kvindemenneske, en enkeli Mand,