KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

3 6

om de ønsker Kirkens Hjælp. Ønske de den ikke, da be­ høve de blot at give Kirken fri, og den skal nok vise, at dens Liv kun bliver lettere derved. Men kommer man ved denne Opgørelse til det Resultat, at Kristendommen har været til uendelig Velsignelse for vort Land, og at det heller ikke nu vilde kunne undvære den, — at Folkelivets Sundhed be­ roer paa dets moralske Kraft, og at der ikke findes nogen anden Aandsmagt, der kan hære et Folkeliv moralsk, end Kristi Kirke, — at Kirken igennem Tiderne har vist sig at være den støtte Evighedsmagt, hvori Folkets timelige Ud­ vikling under sine Svingninger har sin faste Støtte og bli­ vende Foryngelseskilde, — ja, da vil man vistnok se mere venlig paa Forbundet mellem S tat og Kirke, men da bliver man ogsaa nødt til at indrømme, at det er i Statens og Fol­ kets egen Interesse, at Kirken ikke har saadanne Kaar, under hvilke dens Arbejde bliver mere og mere umuligt. Men — er det da saa galt? Nogle synes endnu slet ikke at have opdaget, at der er noget i Vejen. Og andre synes dog, at der er en stor Overdrivelse i Skildringen af den kirke­ lige Nød, hvorfor de ogsaa mene, at man vil kunne afhjælpe den ved langt mindre Foranstaltninger. Hvad kræves der da, for at Kirkens Arbejde skal blive forsvarlig gjort i København?*) Kirkens Herre kalder sig selv „den gode Hyrde“, og til sin Discipel siger han: „Vær Hyrde for mine F a a r!“ Ud fra denne Grundtanke sender jo Kirken sine Tjenere ud over Landet, giver hver af dem sit Sogn og siger: „Vær Hyrde for de Mennesker, der bo her!“ Præsten skal vaage over alle sine Sognebørn, ej som en Pave, der vil herske, men som Guds Tjener til deres Hjælp; han skal vaage over de unges Opdragelse, besøge de syge og gamle, være nær, naar en Familie kommer i Nød, værne sit Sogn imod Forargelser og falske Lærdomme o. s. fr. Saaledes er det overalt i vort Land, og det er det Baand, som binder selv de fjerneste til Kirken, at hvert Menneske har sin Præst. Kun ikke i København. Vistnok er der ogsaa *) Til nærmere Belysning tillader jeg mig at henvise til mit Skrift: K i r k e n s A r b e j d e i d e s t o r e B y e r , med særligt Henblik paa den kirke­ lige Nød i København. H. U.