KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

392

taget den. Folkekirkens Skyldighed mod Sognebeboerne er lier skudt til Side for et Slags Valgmenighedsprincip.

Det kirkelige Københavns-Kort er nu udkommet og er særdeles smukt. Det viser de forskellige Kirkesogne og disses Grænselinjer meget tydeligt. Og for alle, der ere kendte med Bebyggelsesforholdene i de forskellige Kvarterer, giver det paa grafisk Maade et klart Billede af Overbefolkningen 1 et Antal af Byens Sogne. Hvo, som er mindre godt kendt i Byen vil finde alle fornødne Oplysninger om Sognenes Størrelse paa Kortets Fod, hvor en lille Tekst angiver Folkeantallet i dem alle. Denne viser, at der i den ældre By er 113,000 Mennesker fordelt i 9 Sogne, hvortil dog maa bemærkes, at der her foruden et Antal Stiftelseskirker og Hospitalskirker yderligere findes 4 Kirker, Slotskirken, Petri Kirke, Citadelskirken og Var­ tov, der hver for sig repræsenterer en betydelig Hjælp til Be­ sørgelsen af det kirkelige Arbejde for Befolkningen „indenfor Voldene“. „Udenfor Voldene“ har Nørrebro c. 134,000 Menne­ sker fordelt i 4 Sogne, Østerbro 43,000 Mennesker i 2 Sogne, Vesterbro 70,000 Mennesker i et Sogn, Frederiksberg 69,000 Mennesker i 4 Sogne; her findes desuden Valgmenighedskirken og Emauskirken. Endelig er der i Sundby 18,000 Mennesker i 2 Sogne og i Valby 5000 Mennesker omkring Jesuskirken. Alle disse Opgivelser ere opgivne med runde, omtrentlige Tal. For den ældre By, hvor Indbyggertallet er nogenlunde kon­ stant, er benyttet Opgivelserne fra Folketællingen 1895, saaledes at Tallene ere afrundede neda'd. For et Par af Sognene, hvor Indbyggertallet aarlig gaar ned, er der foretaget en Udregning efter Politiets Mandtalslister for 1899. Det samme er gjort for Østerbro og Nørrebro, medens der for de øvrige Stadsdele er søgt de bedst mulige Oplysninger paa anden Maade. Som Hovedresultat finder man, at Byen med omliggende Forstæder nu har naaet en Størrelse af 452,000 Indbyggere. Med Hensyn til Sognegrænserne er søgt Oplysninger hos de vedkommende Myndigheder. Kun paa et enkelt Sted er Sagen uklar, nemlig hvor Kastellet, Garnisons og St. Jakobs Sogn støde sammen. Navnlig med Hensyn til det sidstnævnte er det for Øjeblikket vanskeligt at sige, hvor Grænselinien løber, og det