KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

391

holdelse) ethvert Misbrug fra Kirkebetjentenes Side med at tage Gaver (Drikkepenge) for at skaffe Mennesker Stoleplads. 3. Afskaf alle Smæld aase, som ikke blot gøre et hæsligt Spektakel under Gudstjenesten, men som bevirke, at Stolene lukkes igen (ofte af Vanvare), efter at de ere aabnede for alle. Hvor det kan lade sig gøre, maatte man helst ganske borttage Dørene og sætte Snore i Stedet, hvorved megen Uro og Træng­ sel vilde forhindres. 4. Lad Retten til at forbeholde sig de lejede Pladser blive begrænset til Højmessen. Der er i København neppe Fare for, at der ikke skal være Plads ved Aftensang, og det er ikke den betalende Kreds, der fylder Kirken ved Aftengudstjeneste. Denne Foranstaltning vilde faktisk være gennemført for de allerfleste Stole, saasnart man forlangte Ekstrabetaling for at udstrække Retten til de andre Gudstjenester; og en meget stor Del af For­ argelsen vilde da være borte med det samme, idet Stolene da virkelig vare aabne til mange (og særlig til de for Smaafolk lettest tilgængelige) Gudstjenestetider. Naturligvis bør det da ogsaa strengt overholdes (hvad der vitterlig ofte ikke sker nu), at Stolene aldrig holdes lukkede ved ekstraordinære Gudstjenester og Møder i Kirkerne. Alt det ovennævnte vil kunne gennemføres med stor Lethed. De efterfølgende Punkter vilde yderligere forbedre Forholdet og vilde neppe heller støde paa store Vanskeligheder. 5. Lad alle de Kirker, hvor der lejes Stole ud, og hvor det er vanskeligt at faa en god Plads, have en Del Pladser for­ beholdte fr it for fattige, gamle og svage fra det til Kirken hø­ rende Sogn. 6. Skyd Tiden for Stolenes Aabning efterhaanden lidt fremad (som den jo allerede er flyttet et Stykke), indtil man naar det eneste kirkeligt sømmelige, at Retten til de forbeholdte Stole kun gælder indtil Gudstjenestens Begyndelse. 7. Begræns Antallet af udlejede Stole til en vis mindre Del af Kirkens Stole (V4 eller Vs Eks-) °S forhøj Prisen for en Plads i Kirken til det dobbelte for udensogns Kirkegængere; thi skal Systemet overhovedet bestaa, bør der ialtfald paa de Steder, hvor et stort Tal af de bedste Pladser ere lejede ud, gøres noget for at hæmme det Misbrug, at Sognets Beboere ikke kunne faa Plads i deres egen Sognekirke, fordi fremmede have