KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

389 Og vi takke Herren vor Gud, at det er styret saa, at netop nied disse Udsigter foran os blev der af Kirkestyrelsen ved den kgl. Anordning givet den frivillige Bevægelse baade et styrkende Haandslag og Hjælp til mere fremkommelige Arbejds- baner. Men som alt dette lover en mægtig Udvidelse af Arbejdet i de nærmeste Aar, stiller det ogsaa et alvorligt Krav til Menig­ heden : De Gaver, der hidtil vare tilstrækkelige for Kirkefondet til at bære Sagen til daglig Aaret igennem, maa øges, øges betydeligt. Hidtil brugtes til Kirkers Drift og Lønninger in! m. aarligt over halv Hundred Tusind Kroner. Men de nærmeste Aar ville øge dette Krav til op imod hundred Tusind Kroner aarligt. Og samtidigt bruges der jo Kapital efter Kapital til Grundene og til de nye Kirkehuse. Forunderlig glædeligt bar det været at modtage den bestan­ dige store Strøm af Gaver fra Yenner paa Landet til Afhjælpning af Københavns Kirkenød. Men nu *er Tiden der, da Køben­ havn selv maa tage bedre fat. Den nødvendige Forøgelse af Gaverne befr komme her fra Byen. Og utvivlsomt bør Menig­ hederne her i Byen stræbe benimod at kunne undvære Tilskud fra Landet. Vil 19-Tallet bringe os dette? Lykkelig den Menighed, der bliver kaldet til at løse en stor Opgave! Lykkelig vor danske Menighed, at denne store Opgave blev stillet os, ved frivillige Gaver at afhjælpe den store Kirke­ nød i Hovedstaden. Ser man ikke, hvorledes alt Menighedsliv vil styrkes derved. Og nåar Menigheden trofast holder ud, ind­ til hele den store Opgave er løst ■—ser man ikke, hvorledes Troens Frimodighed vil vokse derved, hvorledes Menigheden under Kampen derfor oplæres og opøves i selvfornægtende Offer­ villighed, hvorledes en Række af de skønneste Egenskaber i Menighedslivet ville udvikles, hvorledes de aandelige Kræfter i Guds Menighed derved bevidne sig uimodsigeligt for hele Fol­ kets Øjne, saa man endog maa udbryde: lykkeligt det Folk, hvor Guds Menighed i frivillig Kærlighed løser en saadan Opgave.