KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

10 Aar aarlig at yde 24,000 Kr. til Opførelse af Kirker her i København. Det begrundes, foruden ved den store Trang til Kirker, tillige ved, at man mener det rigtigt at give et saadant Tilsagn fra Statskassens Side om et Bidrag til Kirkebygningers Opførelse for derved at skabe en Driv­ fjeder for det private Initiativ. Denne Begrundelse har Flertallet ikke kunnet tiltræde. Det mener, at det ikke er Statens Opgave at tilveje­ bringe en saadan Drivfjeder for det private Initiativ. Dette maa virke frit og uafhængigt. Dernæst hedder det i Forslaget, at de Sogne, man tænker sig oprettede, paa ingen Maade maa have under 15,000 Indbyggere. Heller ikke denne Begrundelse har i alt Fald flere af Flertallet kunnet tiltræde, og jeg for mit Vedkommende maa sige, at saadanne store Sogne synes jeg ikke er videre heldige, idet Præsten der slet ikke kan komme til at gøre den Gerning, han burde gøre, navnlig Menighedsplejen og deslige. Flertallet har, som sagt, ikke kunnet tiltræde dette Forslag. V i have ment, at det vilde være rettere at gaa den Vej, vi pleje at gaa i slige Tilfælde, nemlig at bevilge de Penge, man finder det rigtigt at bevilge, naar der virkelig er paaviselig Trang til Bygning af Kirker, naar det private Initiativ har virket og samlet Penge ind, og naar der fore­ ligger ikke alene Overslag, men virkelige Tegninger til Planen. Saaledes bære vi os ad med Kirkebevillinger i det øvrige Land. I det øvrige Land gaar det saaledes til, at hvor der er Trang til en Kirke, sætter det private Initiativ sig i Bevægelse, og saa møder man med Tegninger og Overslag til en Kirke, og den faar saa Støtte af Staten. En saadan Støtte bliver, naar man skønner, at der er Trang til Stede, ikke nægtet, og det er heller ikke Flertallets Mening at udtale, at man vil stille København i den Henseende anderledes, end man vil stille det øvrige Land, men det Forslag, som her er opstillet fra Ministeriets Side, har man ikke kunnet tiltræde. Jeg for mit Vedkommende nærer ikke Tvivl om, at der i visse Dele af København er Trang til at faa opført flere Kirker. Det frem- gaar dels af Anmærkningerne her, dels af de Udtalelser, den højtærede Minister er fremkommen med ved Finanslovforslagets 1ste Behandling. Naar man har saadanne Sogne som St. Johannes Sogn med op mod 80,000 Mennesker, maa man indrømme, at det er for store Sogne; ganske vist er dette Sogn delt i to, det nordre og det søndre; men alligevel er hvert af disse for stort. Ligeledes kan der nævnes St= Matthæus Sogn. Men jeg tror, at man en Gang vil naa frem til at faa de Mangler af­ hjulpne, som der er i denne Henseende; thi det har jo vist sig, at det private Initiativ har arbejdet meget virksomt i Retning af at bringe Midler til Veje til at afhjælpe den Trang, som er til Stede. I den Hen­ seende kan jeg nævne, at forskellige Foreninger have indsamlet ikke ganske faa Penge. Saaledes har Kirkeudvalget i de senere Aar købt Grund til og bekostet Opførelsen af Nazarethkirken; det har ligeledes købt Grund til og opført Getsemanekirken, og endelig har det indkøbt Grund til og bekostet Opførelsen af Lukaskirken og ogsaa Kapernaumskirken, ligesom man i de tre sidste Aar har lejet Bedesalen paa Christian Winthers Vej.