KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

skaffe Midlerne til en Kirke, der skulde bære Brorsons Navn, og tilsidst paabegyndtes der ogsaa en Indsamling til en Kirke i Hellerup. Det var store Kapitaler, der saaledes samledes. Naar vi nu nævne Beløbene, ville vi begynde med Kvindernes Indsamling til smaa Kirker, der ufortrødent fortsatte sit trofaste Arbejde. Den indsamlede i Aarene 1890—96 . . c. 72,000 Kr. Blandt Præsterne ind sam led e s................ c. 122,000 — I Jakobs Menighed indsamledes . . . . c. 70,000 — Til Kirkerne paa Frederiksberg . . . . c. 150,000 — Til Kirken i Gothersgade samledes . .c. 50,000 — Til Kirken paa Vesterbro haves vistnok c. 20,000 — Til Brorsons Kirken lig e s a a ..................c. 50,000 — Til Kirken i Hellerup l i g e s a a .............. c. 12,000 — Sum c. 546,000 Kr. Alt dette var en Frugt af Bevægelsen i 1893—94. I 1893 indviedes ogsaa Valgmenighedskirken paa Frederiksberg; men dens Tilblivelse skyldtes en Strømning, der næppe stod i Forbindelse med den her skitserede Bevægelse. Aarene 1895—96 vare derefter optagne af Arbejdet for at fuldføre det saaledes paabegyndte. Men samtidig maatte man indrømme, at Kraften til nye Initiativer næppe var saa stor som i de foregaaende Aar. Udvalgets Indtægt syntes ogsaa at have culmineret i 1894, selv om de følgende Aar bragte smukke Gaver, der maatte paaskønnes saameget mere, som de mange sideløbende Indsamlinger lagde forøget Beslag paa Kirkesagens Venner. Selve Indsamlingen tydede hen paa, at det første Afsnit i Kirkesagens Udvikling lakkede mod sin Afslutning. Hvorledes vilde saa det næste blive? Ogsaa paa anden Maade lagdes den Følelse nær, at Kirke­ sagen maatte ind i nye Baner. Ved den store Mangfoldighed af nye Indsamlinger føltes det som et Savn, at der ikke var nogen ledende Enhed i Bevægelsen, og Udvalget mægtede ikke at tage Ledelsen i sin Haand. De ved Udvalgets Be­ stræbelser frembragte Distrikter omkring de smaa Kirker begyndte at længes efter at blive helt udskilte og stillede som selvstændige Sogne. Medens Bestræbelserne hidtil var