KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

1 9

saadan Gliden fra en ældre Tids sunde lutherske Opfattelse til en mere moderne, men mindre luthersk. Lægmandskredsen hævdede allerede i 1889 Sognedelingen som det første nødvendige. Og da U d v a lg e t i N o v e m b e r 1890 u d s e n d te s in f ø r s t e o f f e n t li g e H e n v e n d e ls e til M e n ig h e d e n , b lev d e n n e T a n k e p ræ c i s e r e t t i l et Øn­ sk e „om en S o g n e d e lin g , s a a a t d e r p a a h v e r t S o g n k om m e r h ø js t 10,000 M e n n e s k e r med to P r æ s t e r . “ Dette var nøje overensstemmende med den Maade, hvorpaa man havde udtalt sine Ønsker i den ovenomtalte Adresse, som blev indgivet til Kirkeministeriet af Lægmandskredsen i Forening med d et o v e r v e je n d e A n ta l a f K ø b e n h a v n s P ræ s te r , og som b le v v a rm t a n b e f a l e t a f B is k o p p e n og b e g g e P r o v s te rn e . Man ser altsaa, at naar der nu er Enighed blandt Kirke­ sagens Venner om at fordre Sogne med ikke over 10,000 Mennesker og dertil to Præster, er dette ikke et nyopfundet Krav, men tværtimod saa gammelt som selve den nyere Be­ vægelse for Kirkesagen, og udtrykkelig saaledes formuleret i de to tidligste officielle Aktstykker. Man ser endvidere, at det beroer paa en Misforstaaelse, naar man har søgt at give det Skin af at være en overdreven Fordring, som alene kunde forklares af en overdreven, maaske usund kristelig Iver, medens tværtimod selve Fordringen alle­ rede saa tidligt som i 1890 var tiltraadt og underskrevet af Gejstlighedens mest competente Mænd. Noget af det Første, Udvalget tog sig for, var en Sammen­ slutning med den siden 1886 bestaaende Forening til Opførelse af smaa Kirker. Denne havde købt den lille Bethlehemskirke og faaet ansat en Præst derved. PVa 1891 overtog Udvalget at lønne Præsten ved Bethlehemskirken og bekoste dens Drift. løvrigt arbejdede Udvalget stadigt for Sagen, dog hæmmet af Hensynet til Kirkekommissionen og under Forventningen om Resultaterne af dens Arbejde. Det indsamlede Penge og holdt Møder. Man erhvervede en Grund i Ryesgade, og alle­ rede i Jan. 1892 indviedes Jernkirken derude, og der ansattes en Præst for at optage Gerningen i Kvarteret deromkring. Endnu samme Aar fik man sat en Præst i Arbejde paa