KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

1 8

Vesterbro, og St. Matthæus Kirke blev indviet i 1880. Men dermed var Kræfterne ogsaa udtømte for en hel Aarrække, saa at Tallet paa Sognekirkerne i Løbet af Firserne ikke kunde øges med en eneste, alt imens Byens Folketal i samme Aarti øgedes med mere end 100,000 Mennesker. Dog rejstes der en Bevægelse for et Par nye Kirker, en i det fattige Rabarberkvarter og en i Nørrevoldkvarteret. Bestræbelserne, der med stor Dygtighed lededes af Stiftsprovst Rothe og Borgmester Hansen, førte til, at Helhgkors K liken kunde indvies i 1890. Dette var dog kun bleven muligt ved en enkelt Rigmands rundhaandede Gave; og Tanken om den anden Kirke maatte stilles helt i Bero, idet det dertil ind­ komne Beløb langtfra var tdstrækkehgt og Kilderne vaie udtømte. Og det Faktum, at en saa indflydelsesrig Komite med en saa overlegen dygtig Ledelse ikke havde kunnet skaffe Midlerne til den anden Kirke, skøndt det var vitterligt for alle, hvor meget den tiltrængtes, virkede i høj Grad ned- slaaende, næsten lammende paa Forventningerne om en Bedring af Kirkens Kaar. Og stadig voxede Sognenes Størrelse, naaede op til Tal saa store, at tidligere Slægter aldrig havde drømt om saadanne Kæmpesogne. Hvad der imidlertid var nok saa betænkeligt var, at selve den kirkelige Misère havde vist sig i Besiddelse af en mærke­ lig Evne til at forandre Begreberne baade om Kravet til Kirken og om dens Forpligtelser overfor Sognefolket. Havde man i Halvtredserne spurgt Folk, om Sogne med 20—30,000 Men­ nesker kunde anses som tilbørligt, vilde man utvivlsomt have faaet et enstemmigt Nej. Nu derimod viste det sig, at naar Kirkens Fjender udraabte: der er ingen Trang til flere Kirker, fandt det Rum i Tusinders Øre, og det ikke alene hos Kirke­ fjender. En tidligere Tids Forstaaelse af Betydningen af det personlige Forhold mellem Præsten og Sognefolket svandt bort. Medens man tidligere lagde stor Vægt paa „Sjælesørger- gerningen“, tabtes efterhaanden baade Trangen dertil og For- staaelsen af dens Betydning. Og værst af alt, en saadan Ændring af de herhen hørende kirkelige Begreber sporedes ikke blot hos Lægfolk, men ogsaa hos Præster, saa at man endog gennem foreliggende trykte Udtalelser kan paapege en