KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

1 4

Naade har ladet Sagen voxe saaledes, siden den i 1890 loges op, ringe og fuldstændig uændset, hvorfor skulde vi da tvivle om, at Kirkesagen i de næste 7 Aar vil blive velsignet rigelig, saa alt det, der virkelig behøves, bliver os skænket. Kun eet til Slutning: Hvis Herren vil det, da kan alle Herrens og Kirkens Modstandere ikke forhindre, al vor Sag gaar frem til Sejr. Da er der kun een Magt, som kan hindre Herrens Værk — det er os, som han har kaldet til sit Rige og til at arbejde for hans Rige. Vor Vantro og Lunkenhed, vor Frygtagtighed, vor Mangel paa Frimodighed eller kødelige Klogskab kan fordærve Herrens gode Sag. Gud selv fri og bevare os fra saadant Ansvar. Han styrke os til i Jesu Navn at holde fast ved Troen paa hans Almagts Kraft. Han hjælpe os i alle disse Overvejelser og alt dette Arbejde, saa vi gøre det i Jesu Tro og i hans Lydighed og derfor med Faderens Velsignelse. Da der fra flere Sider er bleven spurgt om Forholdet mellem det københavnske Kirkefond og den i Overskriften nævnte Forening, skal jeg, der af dens Bestyrelse er valgt til at være dens Raadgiver sammen med Pastor Jul. Ifversen, give en kort Redegørelse derfor. Medens Kirkefondet har sat sig til Maal at arbejde for K ir k e s a g e n s L ø s n in g i det hele, og altsaa omfatter alle derhen hørende Opgaver, har Kvindeforeningen nu som tidligere det begrændsede Maal: O p fø r e ls e n a f sm a a K i r k e r , særligt i de overbefolkede Arbejderkvarterer. Kvindeforeningen har sin selvstændige Bestyrelse, der leder dens Virksomhed i fuld Frihed, og den har sin selvstændige Organisation, idet den ønsker at samle troende Kvinder fra hele Landet i Kredse til at vække og' nære Kærligheden til den store Sag. Men F o r e n in g e n v i r k e r i fu ld F o r s t a a e l s e og e n ig t S am a r b e jd e med K ir k e f o n d e t, hvilket har givet sig Vidnesbyrd i, at For- Kvindernes Forening 5 til Opførelse af smaa Kirker-