KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

Københavns Kirkesag.

Nr. 12.

Den 31te Maj.

1 1898.

St. Andreas Kirke.

F j e n nye K irke, som i den næ rm este Tid ventes opført paa U H jørnet af Farim agsgade og Gothersgade, har en Forhistorie, som stræ kker sig næsten en Snes A ar tilbage i Tiden, og som er oplysende nok i Spørgsm aalet om, hvorledes vor Kirke hidtil h ar væ ret stillet, naar Sognene bleve saa sto re, at en Deling var nødvendig. St. Johannes K irkes første Sognepræ st, R. F rim od t, havde vist Vejen. Sognet v ar i hans Embedstid vokset stæ rk t; men saa havde han to Gange faaet det delt og ved Menighedens H jælp rejst to nye Sognekirker. E fter hans Død i 1879 søgte den nye Sognepræ st, R indom , Riskoppen for at faa udskilt de da opvoksende K varterer imellem Søerne og Voldene som et selvstændigt Sogn. Biskop Martensen stillede sig særdeles venligt til T ank en og foranledigede en Forhandling med Styrelsen for P e tn Ivirke og Menighed med det Formaal at formaa denne Menighed til a t forlade P e tn Kirke og fremtidig benytte F rederiks tyske Kirke, saaledes at Voldkvarteret kunde faa P etri Kirke som Sognekirke. Med disse Forhandlinger hengik om trent tre A ar! Derefter kom Sagen ind i et ny t Spor, ideHBorgm ester H. N. H ansen og S tiftsprovst Rothe fik dannet en Komite, der indsam lede Gaver med det Maal at rejse en Kirke saavel 1 V oldkvarteret som i den fattige Bydel næ rmest Ladegaardsaaen. Her indsam ledes meget betydelige Midler; men Størstedelen deraf blev anvendt til en K irke i det sidstnævnte Kvarter, saa at den smukke Hellig Kors K irke kunde indvies i 1889, hvorefter Komiteen havde yderligere c. 30,000 Kr. til en Kirke i Voldkvarteret. Og da Sognepræ sten, efterat der saaledes var hengaaet om trent 10 Aar, søgte M inisteriet for selv at faa sa t Kraft i Bestræbelserne