KøbenhavnsKirkesag_1897-1899

1 8 5

er herhjemm e noget ganske enestaaende, saa sto rt og dristigt tæ n k t, og løftende og imponerende. Malemaaden er stiliseret, m est for de højeste T ings Frem stilling. A ltertav len (malet af Poul Steffensen som Gave til K irken), Thomas ved Jesu Fødder, føjer ligesom den Tanke til: „Salige ere de, som ikke se , men dog tro .“ Den m odsatte Væg er nu under Arbejde. Da Sognet blev ud sk ilt, v ar der allerede e t lille Samfund af troende M ennesker, som længe havde glædet sig til K irkens Indvielse og strak s følte sig hjemme i den, og et organiseret Menighedsliv kunde strak s begynde. Det var skøn t at mærke, hvordan Gudshuset og N adverbordet ganske anderledes end før bandt de troende sammen. Man skulde jo have ventet, at en Del troende M ennesker, som i flere eller færre A ar havde haft et aandeligt H jem sted i Jakobskirken omkring den P rædikestol, hvor saa varme og kraftige Ord lyder, var forbleven der; men at det kun v ar ganske enkelte, der fandt det for svæ rt a t flytte, er et glædeligt V idnesbyrd om, hvorledes Menighedsbevidst­ heden vai kommen frem, saaledes a t Menigheden var de Troende mere end P ræ sten . A rbejdet er gaaet stille frem — det v ar ikke helt Nyland, der skulde brydes — baade i K raft og Tal er Me­ nigheden vokset. Det af P asto r Obel stiftede Samfund tæ ller nu over 200 Medlemmer (eller Gæster), der ledes a f et Menigheds- raad , bestaaende af 5 Medlemmer foruden P ræ sterne. T il sto r Velsignelse v ar det, at der til K irkebetjente v ar valgt Mænd; der kunde væ re solide S tøtter og Medarbejdere i Menighedslivet. K irkebesøget h ar væ ret godt, n aar man betænker, at Kirken ligger i en U dkant af Byen og saaledes er fri for alt Tilløb fra andre Sogne, og at det væsentlig er beboet af en A rbejderbe­ folkning, indenfor hvilken det store F lertal aldrig kommer i Kirke. — Sognet, der stadig vokser og vel nu er paa 12— 13,000 Menne­ sker, v ar alt for sto rt for een P ræ st; ved K irkefondets Velvillie og S tøtte blev Kand. Lauridsen an sat først som uordineret, senere som ordineret Medhjælper. H an h ar nu den ene Del af Sognet som D istrikt, og D istriktstanken er fuldstændig gennem- lørt i alle Forhold (undtagen Skilsm issesager).